Affaldssortering skaber uenighed blandt eksperter

Affaldssortering skaber uenighed blandt eksperter
Indenfor affaldssortering snakker man typisk om to former: Kildesortering og eftersortering. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NYHED | ABONNENT | 21. JAN 2023 • 10:30
NYHED | ABONNENT
21. JAN 2023 • 10:30

Tiden er endnu ikke til udelukkende at lade robotter på centrale sorteringsanlæg klare vores affaldssortering, mener ekspert fra DTU. Sorteringen i hjemmene er med til at sikre en højere kvalitet, lyder det.

 

Hvordan kommer affaldssorteringen til at se ud i fremtiden, og skal man i højere grad afsøge mulighederne for at benytte centrale sorteringsanlæg, hvor robotter kan gøre det beskidte sorteringsarbejde for os?

Det er spørgsmål, som der findes forskellige meninger om, omend eksperterne kan blive enige om én grundlæggende ting.

– Det handler i bund og grund om at få nogle mængder ud i en kvalitet, så de kan bruges på det, vi kalder et højt kvalitetsniveau. Hvis vi vil have en cirkulær anvendelse af vores ressourcer og materialer, og at vi så vidt muligt vil lukke materialekredsløbet, så er vi nødt til at samle materialerne op i affaldet og bevare dem i bedst mulig kvalitet, siger Thomas Fruergaard Astrup, der er professor hos DTU Miljø med ekspertise indenfor affald og ressourcer, herunder miljørigtig genanvendelse.

To typer sortering

Indenfor affaldssortering snakker man typisk om to former. Det ene er kildesortering, som der fra Folketingets side er lagt op til, at vi skal til at i gang med nu. Det indebærer, at borgeren selv skal sortere affaldet, inden det bliver afhentet. Den anden model er eftersortering, hvor affaldet bliver afhentet i én samlet spand og herefter sorteres det ud i plast, pap, metal og så videre på et centralt sorteringsanlæg. Den løsning undersøger man blandt andet på Fyn, hvor 10 fynske kommuner er gået sammen om at søge dispensation til at lave central eftersortering af borgernes restaffald og droppe kildesortering af plast samt mad- og drikkekartoner.

– Det er let at gøre det samme igen og igen, hvor man vælger den samme løsning som tidligere. Men vi kan se med vores projekt, at et eftersorteringsanlæg kan være en smartere løsning, end den vi traditionelt set arbejder med i Danmark, sagde Poul Juul Hansen, der er ansat i Odense Renovation, sidste år til Tidende.

I sensommeren 2022 udgav Rambøll en rapport, hvor man sammenligner kildesortering og eftersortering. En rapport som Henrik Wenzel, der er ekspert i affald- og energisystemer samt professor ved Institut for Grøn Teknologi ved Syddansk Universitet tidligere på måneden henviste til, da han udtalte sig til TV 2.

– Der er op til to-tre gange større klimagevinst ved at indsamle plast og papkartoner sammen med restaffald og så sortere det fra på et centralt sorteringsanlæg med robotter, siger Henrik Wenzel, der i det hele taget anser den danske strategi for værende forfejlet i nogen grad.

Kæden hopper af

Men den udlægning er Thomas Fruergaard Astrup ikke helt enig i.

Han mener ikke, at de hidtil tilgængelige data er fuldstændige nok til at konkludere, at man bør bevæge sig længere væk fra kildesortering.

– Kæden hopper ofte af, når man tager nogle tal for renheden fra et sted, og nogle tal for mængder fra et andet sted, og så siger, at man kan få nogle bestemte mængder ud i en given kvalitet. Jeg kan bare sige, at processerne ikke er dokumenteret med offentlige og konsistente data, og det mangler man for at kunne sige, at det hænger sammen. Der findes relativt få data for, hvor effektive sådan nogle anlæg er, også fordi man generelt er ret tilbageholdende med at dele data, og det gør det svært at undersøge teknologierne udefra, fortæller Thomas Fruergaard Astrup.

Han understreger dog, at det ikke er sådan, at man slet ikke skal bruge og udnytte den teknologiske udvikling, når det kommer til sortering.

– Man skal være opmærksom på, at uanset hvilken løsning man vælger, så vil der altid være mekanisk sortering involveret, og der vil også altid være kildesortering involveret. Den ene ende af skalaen kan være, at borgerne skal sortere i 50 forskellige små fraktioner, og i den anden ende kan man forestille sig, at man bare propper det hele ned i en container, og så prøver man mekanisk at få det skilt ad efterfølgende. Her er der forskellige meninger om, hvor på den skala man skal ligge, men det er ikke, fordi vi er lodret uenige. Nogle gange bliver det stillet lidt skarpt op, og sådan er virkeligheden ikke.

Hvorfor ligger du så et andet sted på den skala end Henrik Wenzel?

– Det er klart, at maskinerne kan gøre noget, som vi ikke kan derhjemme. Der, hvor jeg mener, at kildesorteringen gør en forskel, er, at vi laver jo en forsortering, når vi sorterer derhjemme. Hvis vi ser isoleret på plastik, skal man være opmærksom på, at der findes tusindvis forskellige plasttyper- og varianter, og hvis vi får mest mulig plast ud i en spand, hvor der ikke er en masse andet skrald, så har den mekaniske sortering efterfølgende alt andet lige et bedre udgangspunkt. Her mener vi, og det kan vi også se, at vi har større mulighed for at få den højest mulige kvalitet produceret bagefter, forklarer professoren og fortsætter:

– Det andet er, at hvis man indsamler affaldet, hvor det hele bliver blandet sammen, så vil der altid være flere forurenende elementer, som kræver en større indsats på sorteringsanlægget efterfølgende. Det gør også, at risikoen for en ringere kvalitet er til større.

Svært at sammenligne affaldsforhold

På Fyn har man blandt andet kigget mod Norge og fundet inspiration hos vores nordiske venner, når det kommer til affaldssortering.

Her havde man ligesom i Danmark kildesortering af plast i en lang årrække, og man gjorde sig den erfaring, at alt for meget af plasten havnede i restaffaldet. Jo mere plast, der ikke blev sorteret ordentligt, desto mindre blev genanvendt.

– Plast vil man aldrig opnå reel kildesortering på, fordi plast er forskelligt. Der findes mange forskellige typer af plast med forskellige smelteegenskaber, fortalte Poul Juul Hansen fra Odense Renovation.

Derfor kom man i Norge på den idé, at maskiner og ikke mennesker skulle sortere plast. Maskinerne skulle også smelte og behandle plast, så det kan genanvendes. Det gav hurtigt pote. Tal fra Grønt Punkt Norge fra 2017 viser, at i en kommune, hvor man havde et sådan eftersorteringsanlæg, samlede man 17,7 kilo plastaffald ind pr. indbygger. I Oslo, der ikke havde sådan et anlæg, samlede man bare 3,4 kilo plast ind pr. indbygger.

Ifølge Thomas Fruergaard Astrup kan man dog ikke bare overføre andre landes forhold direkte til de danske.

– Kigger man på tværs af Europa, er der rigtig mange forskellige måder at gøre det på. Men fordi indholdet af affaldet også er forskelligt, så kan man ikke bare tage lidt fra Norge eller lidt fra Holland for den sags skyld og så sige, at det også gælder for Danmark. Sådan er virkeligheden ikke. Der er ikke de nødvendige tal til rådighed, så man uden videre kan sammenligne med danske forhold.

Grænser for teknologien

Hvor langt er teknologien egentlig kommet, altså hvad kan maskinerne efterhånden på sorteringsanlæggene?

– Man kan godt sortere ting ud – ikke fra vådt restaffald – men fra tørt. Så det er en forudsætning, at man fysisk kan få det ud på et transportbånd, og så kan nogle sensorer godt registrere og få det skilt ad, og se hvad der er plast, metal, papir og så videre. Problemet er, når materialerne hænger sammen og er blandede. For eksempel hvis affaldet ligger i flere lag, så registrerer man måske kun det øverste lag. Der er grænser for, hvad sensorerne kan registrere, og det er klart, at jo bedre det skal gøres, desto mere koster de her anlæg også, fortæller Thomas Fruergaard Astrup, der samtidig advarer mod at se på affaldet som en statisk størrelse.

– Det bliver ofte fremhævet, at teknologierne bliver bedre og bedre, og det er rigtig nok, men vi kan jo også blive bedre til at udsortere vores affald i hjemmet. Ingen af de to ting er statiske. Det er vores affald i øvrigt heller ikke. Der bliver hele tiden stillet større krav til emballagen på de varer, vi køber. Det skal være mere ensartet og nemmere at adskille, og over tid kommer vi forhåbentlig til at købe varer, der holder længere og er mere cirkulære. Så den del ændrer sig også, siger DTU-professoren.

– Derudover er der jo også nogle adfærdsmæssige ting i det her. Man skal tænke på den udvikling, vi har været igennem i Danmark bare de seneste fem år. Jeg tror, det har haft stor betydning for folks bevidsthed om, hvad man genererer af affald, og hvad det har af betydning. Folk vil gerne gøre en ekstra indsats. Det er en faktor, som jeg synes er værd at tage med, når man taler om det her.

Tidende har forsøgt at spørge Bofa, hvordan man ser på de forskellige sorteringsløsninger, og om et centralt sorteringsanlæg, som eksempelvis det man arbejder på i Odense, overhovedet er realistisk på Bornholm. Det har ikke været muligt at få en kommentar.



DAGENS ELUDSIGT BORNHOLM
DET FRIE VALG / 04-03-2024 / ELPRIS+SPOTTILLÆG / AFGIFTER / NETTARIF

Mandag: Timeprisproduktet, Det Frie Valg, er denne dag 67 procent billigere end kvartalsprisproduktet, Det Enkle Valg. Overvejer du at skifte, så tøv ikke med at ringe 56 90 00 00 og få en kvalificeret elsnak. Opdateret 00.14. Næste opdatering 13.14.

Bornholms energi og forsyning