Udslip fra biogasanlæg større end forventet

Udslip fra biogasanlæg større end forventet
Arkivfoto
NYHED | 20. MAR 2023 • 11:00
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED
20. MAR 2023 • 11:00

Et nyt studie viser, at det gennemsnitlige udslip af miljøskadeligt metan fra biogasanlæg er større end antaget. Derfor vil forperson Helle Munk Ravnborg (EL) fra natur-, miljø- og planudvalget have undersøgt klimaaftrykket ved en udvidelse af biogasanlægget i Aakirkeby ekstra grundigt.

Det fortæller DR Bornholm.

– Det er klart, at når man sætter sådan et kæmpe biogasanlæg op for at gøre noget godt for klimaet, så skal vi være helt sikre på, at det også er det, der sker. Ellers vil det være fjollet, og så var det nok en anden vej, man skulle vælge at gå, siger hun til radioen.

Studiet er lavet af forskere fra DTU Sustain og publiceret i tidsskriftet Waste Management. Det viser, at det gennemsnitlige udslip er på over to procent, mens branchen selv har sat et mål på en procent.