56 år i samme virksomhed: Jakob vil fortsætte endnu længere

56 år i samme virksomhed: Jakob vil fortsætte endnu længere
Jakob Jensen blev i 1969 ansat hos Granhøj Maskinstation i Østermarie, og han er stadig ansat i virksomheden, som i dag hedder Granhøj Landbrugsmaskiner. Fotos: Jesper Gynther
18. MAJ • 05:30
Jesper Gynther
Journalist
18. MAJ • 05:30

Sidste år solgte Jakob Jensen Granhøj Landbrugsmaskiner, som han har ejet siden 1989. Han er fortsat ansat som daglig leder indtil 1. oktober og håber at blive endnu længere. Det bekymrer ham nemlig at skulle stoppe fra den ene dag til den anden, for så mister man sin identitet, siger 75-års fødselaren.

Jakob Jensen har altid været gift med sit arbejde, og det er han stadigvæk, selvom han for længst har rundet pensionsalderen.

Og man må sige, at han har været yderst loyal over for sin arbejds-ægtefælle. Han arbejder nemlig stadig for den virksomhed, som ansatte ham i 1969, da han var blot 19 år gammel.

– Jeg så en annonce i avisen, at de søgte en traktorfører, og det job fik jeg, fortæller Jakob Jensen, som med tiden steg i graderne hos Granhøj Maskinstation, som virksomheden hed dengang.

Han begyndte blandt andet at arbejde i virksomhedens værksted, hvor han skruede på nogle maskiner for naboerne i området.

– På den måde udviklede det sig, og så arbejdede jeg som mekaniker en del år. Men det er ikke, fordi jeg er udlært som noget. Jeg er det, der hedder autodidakt, siger han.



Jakob Jensen har primært brugt sit voksne liv på Granhøj-virksomheden. Men han har også været politisk aktiv for Venstre som byrådsmedlem i den daværende Allinge-Gudhjem Kommune. Derudover har han været kasserer for Venstre Bornholm, og i dag er han medlem af Venstre Østbornholms bestyrelse.

 

Gik fra ansat til ejer

I 1989 havde virksomheden nogle økonomiske problemer, og så stod Jakob Jensen pludselig med valget mellem at finde et nyt arbejde eller selv købe firmaet. Han valgte det sidste.

– Firmaet har jo betydet meget for mig. Først som ansat i 20 år, og siden som ejer. Det er mange år samme sted, siger han.

Jakob Jensen lykkedes med at få vendt økonomien for virksomheden ved blandt andet at blive forhandler af nogle af de største traktormærker i verden. Indtil Jakob Jensen overtog forretningen, blev der hovedsageligt importeret traktorer og mejetærskere fra Hviderusland og Østtyskland, som så blev solgt videre til bornholmske landmænd. Men det fik han ændret på.

– De var billige og kørte fantastisk, men i forhold til de kæmpe mærker blev de ikke rigtig regnet for noget. Så på et tidspunkt konkluderede jeg for mig selv, at vi kunne ikke fremadrettet satse på at være et lille sted på landet og bare sælge noget tilfældigt. Vi skulle prøve at få fat i nogle af de anerkendte mærker, siger han og fortæller, at han blev Massey Fergyson-forhandler i 1993, Fendt-forhandler i 2003 og Valtra-forhandler i 2016.

Der kom så meget gang i forretningen, at værkstedet blev udbygget i 1993, en lagerbygning blev opført i 1996, og i 2003 åbnede en butik på 300 kvadratmeter, hvor der stadigvæk sælges værktøj, motorsave, kratryddere, arbejdstøj og kattefoder og mange andre ting.

– Så der har været en knopskydning hele tiden, hvor vi har udvidet og blevet større og større. Vi har et godt ry blandt kunderne, og det er også det, der har gjort, at vi har eksisteret i så mange år, siger han og fortæller, at kunderne primært er lokale fra Bornholm.



Efter han gik ud af 9. klasse på Svaneke Skole, fik han arbejde i landbruget på først Hintsegård i 1967 og året efter på Knarregård, som begge ligger i Ibsker. Men det var først, da han som 19-årig i 1969 blev ansat hos Granhøj Maskinstation i Østermarie, at han fandt sin rette hylde.

 

Solgte virksomheden sidste år

De seneste år har Jakob Jensen arbejdet på at få nogen til at overtage virksomheden.

Det lykkedes i oktober, hvor virksomheden blev købt af maskinforretningen Sivertsen A/S, som i forvejen har en afdeling i Lobbæk og har hovedsæde i Roskilde på Sjælland.

– Jeg havde tænkt på, om jeg kunne finde en ung mand til at overtage det, men ville han så kunne klare det? Så jeg har det rigtig fint med den løsning, hvor jeg er blevet overtaget af et andet firma. De ved, hvad de går ind til på godt og ondt, og jeg føler, det er i trygge hænder, siger Jakob Jensen og fortæller, at han har været tålmodig i jagten på en ny ejer af virksomheden.

– Jeg kunne også have lukket firmaet ned stille og roligt, men det synes jeg ikke var særlig sjovt, når man har bygget noget op. Jeg synes også, man har en forpligtelse over for nogle loyale medarbejdere, som har været her i mange år. Nogle har været her i 40 år, og ligesådan med vores loyale kunder. Derfor er det en glimrende løsning, at jeg kunne sælge firmaet, og hvor alle medarbejdere stadig var sikret arbejde.

Med i aftalen var også, at han selv kunne fortsætte som daglig leder, hvor han i princippet laver det samme, som dengang han ejede firmaet. Kontrakten gælder dog pt. kun frem til 1. oktober.

Hvorfor går du ikke på pension?

– Jamen, det er jo fordi, jeg for det første stadig har lyst til at lave noget. Og for det andet ville det være en kold tyrker, hvis man bare lige pludselig skulle stoppe fra den ene dag til den anden. Man mister sin identitet, og det er måske det, der har bekymret mig mest fra starten af, siger han ærligt.



Træskoene har fulgt Jakob Jensen igennem alle årene, også da han arbejdede som autodidakt mekaniker på værkstedet.

 

Er gået på deltid

Jakob Jensen er dog gået ned på halvtid, så nu arbejder han kun på mandage, tirsdage og onsdage.

– Så jeg er droslet lidt ned.

Hvad bruger du de ekstra fridage på?

– Jeg plejer at sige, at når sådan halvkendte personer her på øen fylder rundt, så bliver de som regel interviewet af Bornholms Tidende, og så bliver de altid spurgt: Hvad skal du så få tiden til at gå med? Så siger de fleste, at de skal til at passe have, de skal til at læse bøger, og de skal passe børnebørn...

Det er ikke det svar, du vil give?

– Nej, det er det ikke. Jeg har mange andre ting, jeg bruger tiden på. Jeg stammer jo fra landbruget, så jeg har vores slægtsgård i Ibsker, som har været i Jensen-familiens eje i 400 år tilbage. Jeg har forpagtet landbrugsjorden ud, men gården har jeg stadig. Og så er jeg også formand for borgerforeningen i Bølshavn, så jeg skal nok få tiden til at gå med noget.

Jakob Jensen ejer desuden fortsat bygningsmassen, hvor Granhøj Landbrugsmaskiner har til huse. Men snart skal han finde nye anvendelsesmuligheder for bygningerne, da Sivertsen A/S har besluttet at samle Granhøj Landbrugsmaskiner og forretningen i Lobbæk på en ny fælles lokation i Aakirkeby fra 1. oktober. Den beslutning bakker Jakob Jensen op om.

– Det bliver en fin konstellation med 30 ansatte, siger han, men indrømmer samtidig, at det føles lidt vemodigt, at Granhøj ikke længere skal være på Dyndevej i Østermarie, som han har været vant til, siden han havde første arbejdsdag i 1969.

– Men jeg har allerede to, som muligvis er interesserede i bygningerne, så der kommer forhåbentlig stadig til at være liv her, siger han fortrøstningsfuldt.

Granhøj har haft vokseværk under Jakob Jensens tid som ejer. Men til oktober er det slut med at være i bygningerne på Dyndevej i Østermarie.

 

Arbejdede sammen med sin kone

Jakob Jensens kone, Agnete, har også arbejdet for Granhøj Landbrugsmaskiner. Hun var bogholder i mange år, indtil hun gik på pension som 65-årig for otte år siden.

Selvom det for nogle kan være anstrengende at arbejde sammen med sin ægtefælle, så var det en god ting for deres ægteskab.

– Jeg arbejdede jo altid, og det kunne jo godt være svært for hende at forstå, hvorfor jeg kom så sent hjem. Men da hun så selv begyndte at arbejde her, så kom der en helt anden forståelse på hjemmefronten over, hvorfor det optog så meget tid.

Han blev dog også selv bedre til at sætte nogle grænser mellem arbejdstid og privattid.

– Hvis telefonen ringede om søndagen, og en kunde ville have fat i en eller anden vare, så startede jeg jo bilen op og kørte hen på maskinstationen og udleverede det. Men senere fik jeg sat en telefonsvarer på, hvor jeg havde indtalt, at man kunne ringe til mit mobilnummer, hvis der var noget, som var meget vigtigt. Der var selvfølgelig nogle, der ringede og sagde: "Nu ved jeg jo ikke helt, hvad du definerer som vigtigt". Men det sorterede en del opkald fra, som godt kunne vente til om mandagen, siger Jakob Jensen.

Om han selv en dag går på pension ligesom sin hustru, må tiden vise. Hvis han gør, vil han i hvert fald bruge endnu mere tid på at nyde udsigten fra deres hjem i Bølshavn, hvor de har boet siden 2007.

– I 1992 flyttede vi op og boede ved Granhøj Landbrugsmaskiner, men jeg har altid sagt, at når jeg engang skulle pensioneres, så ville jeg gerne bo nede ved vandet. Og så i 2007 var der et hus til salg, som passede os, og så flyttede vi til Bølshavn. Og det har vi ikke fortrudt overhovedet. Vi bor jo på havsiden og sidder og kigger på Christiansø hver eneste dag. Nogle gange siger folk, at det er noget, I vænner jer til. Men jeg glæder mig over det hver eneste dag.

Den sidste Jensen på slægtsgården

Jakob Jensen fylder 75 år tirsdag den 20. maj, og på dagen bliver der holdt en fødselsdagsreception på Granhøj Landbrugsmaskiner fra klokken 12-17.

På et senere tidspunkt vil der også blive holdt en familiefest, når det lykkes at finde en dato, hvor hans to voksne børn kan komme. Hans datter bor i Rødovre og har to børn, og hans søn bor i Singapore og har også to børn. Sønnen har dog et sommerhus i Bølshavn.

Kommer en af dine børn til at overtage slægtsgården, som har været i jeres families hænder i 400 år?

– Nej, min datter er uddannet inden for marketing, og min søn har været i 24 år i Mærsk.

– Jeg har det fint med, at det ikke er dem, der skal overtage det. De har valgt deres løbebane, og det har de det godt med, og så har jeg det også fint med det.

– Det er ikke godt, hvis man føler en forpligtelse til at skulle overtage noget, og det ikke er noget, man brænder for. Nogle gange går det godt, men nogle gange går det også rigtig skidt.

Jakob Jensen har en lillebror, men han bor pt. i Dubai, så umiddelbart er det svært at få øje på en Jensen, der kan føre slægtsgården videre.

– Så jeg bliver måske den sidste. Det må jeg bare acceptere.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT