Den grønne trepart: Hvad betyder det for Bornholm?

Hvad betyder grøn trepart for Bornholm?

Efterhånden har de fleste nok hørt om grøn trepart, og at det er noget med mere natur, og at vi på Bornholm blev undtaget fra kravene om kvælstofreduktion.

Vi har stort set heller ikke lavbundsarealer, som vi kan udtage med henblik på CO2-reduktion.

Hvor stiller det os?

Den lokale grønne trepart på Bornholm, bestående af Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer, Naturstyrelsen og Bornholms Regionskommune, har netop afholdt vores femte møde.

Vi var fra starten af møderækken enige om en konstruktiv og proaktiv tilgang, selv om de manglende krav – og dermed midler – gør opgaven sværere på Bornholm end i det øvrige Danmark.

De primære virkemidler i den grønne trepart for at få en bedre natur og et bedre klima er mindre udledning af kvælstof og CO2.

Derfor er de fleste midler i aftalen også bundet op på netop disse indsatser, og det er altså her, at Bornholm er undtaget – indtil videre til 2027, hvor man forventer en aftale med Sverige og Tyskland om mindre udledning.

Men det betyder så også, at vi på Bornholm ikke i første omgang har adgang til disse midler, og at vi bliver nødt til at kigge i andre retninger. Vi skal dog hele tiden have i baghovedet, at krav (og dermed flere midler) også når Bornholm på et tidspunkt.

Høje ambitioner

Vores møder i den lokale grønne trepart har fra starten været præget af høje ambitioner og engagement fra alle sider, men også en fremsynethed, idet vi har erkendt, at arbejdet med arealomlægning kommer til at forløbe over mange år. Vi er således kun i den indledende fase, og vi har altså tid til at forberede os på de krav, der måtte komme.

Derfor har vi indtil nu kigget på alle indsatser, der kan give os en bedre natur, bedre drikkevand og havvand, bedre klima og ikke mindst en bedre udnyttelse af de arealer, der fortsat skal dyrkes - uanset om det er her og nu eller om det er ude i fremtiden.

Vi har haft oplæg fra eksperter inden for blandt andet grundvand, støtteordninger og arealanvendelse for at sikre det bedst mulige vidensgrundlag i vores arbejde.

Der er naturligvis en række eksisterende støtteordninger til omlægning til skovdrift og ekstensivering, som man kan søge, men altså ikke til decideret opkøb. Endnu.

Det er vigtigt at holde for øje, at der er lodsejere, som har jord, som de passer, plejer og ejer, og som vi ikke kan råde over. Derfor er det også vigtigt hele tiden at understrege, at de indsatser, som den lokale grønne trepart peger på, sker på frivillig basis.

Det bliver altså et tilbud, som man kan sige ja tak eller nej tak til. Når vores arbejde er tilendebragt, så skulle det færdige produkt gerne give mening at sige ja tak til.

Borgerinddragelse

Det er også vigtigt at inddrage så mange borgere som muligt i et arbejde, der på sigt får indflydelse på vores landskaber.

Vi har indtil videre afventet med borgermøder, netop fordi der stadig er uklarhed om finansieringen og de muligheder, der er på Bornholm.

Ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus, har for nylig opfordret til, at vi i vores nuværende situation på Bornholm fokuserer på et såkaldt ”signaturprojekt” – som frit oversat kunne være et større sammenhængende naturareal. Sådan en opfordring har vi naturligvis lyttet til og arbejder videre med i den lokale grønne trepart.

Vi er nu kommet til et sted, hvor vi tror, at vi kan ridse status op, og det vil vi gøre på et borgermøde på Campus Bornholm d. 21. maj kl. 19.

Alle er naturligvis velkomne, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.