Udfordrende: Bornholms Havvind ser tilbage på året, der gik

2023 var et udfordrende år for borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind. Det kom frem i beretningen på foreningens generalforsamling lørdag.

Vinden blæser ikke Bornholms Havvinds vej i øjeblikket. Det fremgår af bestyrelsen i borgerenergifællesskabet Bornholms Havvinds beretning, der i dag blev fremlagt på foreningens generalforsamling af forperson Peter Andreas Nielsen.

Hvor den stiftende generalforsamling for halvandet år siden fandt sted i Nexø, godt 10 kilometer fra den forventede placering af Bornholms Havvinds møller i Østersøen, så var bestyrelse og medlemmer i dag samlet på biblioteket i Rønne.

"Afgørende for hvor vi befinder os i dag, er dog ikke kun den fysiske distance til vores fremtidige møller, men også det faktum, at vejen til etableringen af disse møller er blevet længere og mere besværlig, end vi regnede med for halvandet år siden," lød det i beretningen.

Et chok

2023 var nemlig et udfordrende år for ambitionerne om at sætte ni lokalt- og folkeejede 11 megawatt-møller op. Første udfordring mødte bestyrelsen allerede den 6. februar sidste år, da Energistyrelsen meddelte, at den såkaldte åben dør-ordning blev sat i bero.

"Selvsamme ordning var et halvt år forinden blevet tilvirket, så den fremadrettet var målrettet lokale og kystnære havvindprojekter såsom Bornholms Havvind. De ville gennem denne ordning kunne søge at opnå tilladelse til brug af havarealer uden at skulle gennem store, omkostningstunge statslige udbud," fortalte Peter Andreas Nielsen.

Nu vurderede Energistyrelsen dog, at ordningen var i potentiel strid med EU's regler om statsstøtte.

"Dette var et chok. Ikke kun i Borgerenergifællesskabet, men også for mere etablerede aktører i branchen. På det tidspunkt var bestyrelsens, og andres, vurdering da også, at vi måtte gå ud fra, at bero-stillingen ville være midlertidig, og at døren igen ville blive åbnet, omend dette kunne risikere at være i en let ændret form. Snarere end at stoppe vores arbejde, valgte vi derfor, lige som mange andre projektudviklere, at fortsætte indsatsen ufortrødent i tiltro til, at den regering, der blev valgt på højt besungne klimaløfter, ville finde en løsning for åben dør-ordningen, der ville kunne hjælpe den til at nå sine klimamål," lød det i beretningen.

Projektet fortsatte

Bornholms Havvind holdt derfor fanen højt, og to interessentselskaber, som man kaldte søsterorganisationer, blev stiftet som uafhængige initiativer for at gøre det muligt for borgere og virksomheder at investere i sagen for til gengæld at modtage et finansielt afkast.

Umiddelbart derefter gik Bornholms Havvind sammen med Nexø Havn og Energi Øst om sammen at konstituere sig i Udviklingskonsortiet Bornholms Havvind. Her har større offentlige og private virksomheder mulighed for at investere i projektet.

Senest satte Bornholms Havvind på den organisatoriske front i foråret gang i udviklingen af et system til at administrere forhåndstegning af andele samt arbejdet med at lave en ny hjemmeside.

Nu var alt på plads. Bornholms Havvind kunne sende en ansøgning om forundersøgelsestilladelse afsted til Energistyrelsen. Det blev gjort den 14. april sidste år.

Havplanaftalen

Mens man ventede på svar, skulle bestyrelsen imidlertid forholde sig til et nyt begreb: Havplanaftalen. En aftale, der blev annonceret den 7. juni, hvor regeringen, ifølge Bornholms Havvind, annoncerede en endelig lukning af åben dør-ordningen.

"Som en yderligere hindring for Borgerenergifællesskabets arbejde blev det med aftalen foreslået, at havvindprojekter fremover kun kan udvikles i havområder specifikt udpeget til vedvarende energi. Bornholms Havvinds udpegede område ud for Nexø er ’generel anvendelseszone’, hvor havvindmøller derfor i fremtiden kun ville kunne opstilles med et havplantillæg," fremgik det af beretningen.

Bornholms Havvind intensiverede nu dialogen med politikerne om en løsning. Men i oktober modtog foreningen et foreløbigt svar på ansøgningen om en forundersøgelsestilladelse. En ansøgning, Energistyrelsen vendte tommelfingeren ned til.

"Argumentet var, at arealet ud for Nexø som tidligere nævnt var udpeget som ‘generel anvendelseszone’, hvor det ville være nødvendigt med en særlig tilladelse for at opstille havmøller," lød det i beretningen.

Venter på afgørelse

Bornholms Havvind mente imidlertid, at der blev meddelt afslag på baggrund af en politisk aftale, der på det tidspunkt ikke var gældende lovgivning. Derfor valgte man at klage til Energiklagenævnet - en klage, der forventes svar på senest i maj i år, og som får stor betydning for foreningens videre arbejde.

I kølvandet på Energistyrelsens afslag besluttede bestyrelserne i de to interessentselskaber nu at nedlægge sig selv midlertidigt, fordi usikkerheden om fremtidige aktiviteter ikke retfærdiggjorde hverken arbejdsbyrde eller omkostningerne ved at holde dem åbne.

Senest har foreningen også indsendt et høringssvar i forbindelse med lovforslaget om lukningen af åben dør-ordningen.

"Når vi ser ind i fremtiden, er det altså med usikkerhed som et stikord. Det andet stikord er dog optimisme," sagde Peter Andreas Nielsen som en af de sidste bemærkninger i beretningen.