– Vi anmodede derfor om, at afgørelsen om afslag skulle ophæves, og at sagen skulle hjemvises til Energistyrelsen for fornyet behandling. Det er netop denne afgørelse, som Energiklagenævnet her sidst på eftermiddagen har meddelt os og Energistyrelsen, at de er kommet frem til, skriver Bornholms Havvinds bestyrelse i nyhedsbrevet.
Forperson glad for afgørelse
Ifølge bestyrelsens forperson, Peter Andreas Nielsen, viser afgørelsen, at Bornholms Havvind ikke har fået den behandling, borgerenergifællesskabet ifølge loven skulle have haft. Han fortæller videre, at Energiklagenævnet har instrueret Energistyrelsen i at foretage en ny vurdering.
– Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, da det betyder, at der er pustet nyt liv i projektet. Vi ser frem til, at behandlingen går om, og at vi forhåbentlig får den tilladelse, vi har brug for, så vi kan komme videre med projektet, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet