Trefor: Staten bør dække alle udgifter til en tilkobling

Det bornholmske elnet syd for Aakirkeby er i dag ikke stærkt nok til at kunne modtage strømmængder, der kan dække hele øens forbrug. Men det bør ikke være Trefor og bornholmske elkunder, der skal betale for nye kabler, som vil gøre det muligt at forbinde elnettet til energiøens landanlæg, pointerer Trefor El-Net Østs bestyrelsesformand, Charles Nielsen.

Hvis det bornholmske elnet skal kobles til energiøens landanlæg, så fremtidens vidtrækkende havvindmølleparker syd for kysten kan forsyne øen med strøm, vil det kræve, at det eksisterende elnet forstærkes.

Det fastslår Charles Nielsen, direktøren for infrastruktur i Trefor, der ejer og driver det lokale elnet.

– Det er ikke Bornholm, som skal betale for at blive sluttet på. Det skal ikke koste Bornholm penge, siger Charles Nielsen til Tidende.

Sagen er den, at elnettet kun to steder er rustet til at kunne håndtere så store mængder strøm, som det kræver at forsyne hele Bornholm. Det er omkring kraftværket i Rønne og i Hasle, hvor søkablet fra Sverige føres i land. Der vil altså skulle investeres i nye kabler, hvis den fremtidige hovedindgang til elnettet skal gå via højspændingsanlægget i Sose. Den regning, mener Charles Nielsen, bør ikke ende hos Trefor El-Net Øst – og dermed bornholmerne, som betaler for investeringer i elnettet via nettarifferne, der i forvejen er højere på Bornholm end nogen andre steder i Danmark.

Trefor-direktøren peger på, at finansieringen af udgifterne bør gå via større pulje fra staten eller Energinet, hvis drift finansieres af betalinger fra alle danske elforbrugere.

– Når der kommer ny produktion ind i elnettet, skal producenter betale for at komme på. Det gælder i princippet også Energinet, siger Charles Nielsen og uddyber:

– Det bør være en politisk pris at betale for, at det danske samfund kan få lov til at lægge en masse isenkram herovre. De, som vil have energiøen, må være med til at betale for, at det bornholmske net, kan blive opgraderet, således man kan koble elnettet herovre sammen med energiøen. Det giver mening i mit hoved, siger Charles Nielsen, der også er bestyrelsesformand for Trefor El-Net Øst.

Hvad vil en tilkobling til energiøen konkret kræve af det bornholmske elnet?

– Det kan jeg ikke sige, for jeg ved ikke nok om det endnu.

– Der er jo en pris, nogen skal betale for, at vi kan få en energiø. Bornholm skal lægge land til en netstation til en stor energiø, så vi kan levere strøm til Tyskland og Danmark, måske Sverige og Polen på et tidspunkt. Vi kan ikke have en så stor energiø derude, som vi skal lægge land til, uden Bornholm får glæde det. Og prisen for, at bornholmerne kan få glæde af det, skal bornholmerne jo ikke nødvendigvis betale to gange – ved både at lægge land til og opgradere nettet til at kunne håndtere det.

– Dem, der skal have ret til at bygge en station, må også skulle betale en pris for at aflevere strøm til Bornholm på akkurat samme måde, som hvis strømmen kommer ind med et kabel fra Sverige til Hasle, siger Charles Nielsen.

Er det Trefors ønske, at sammenkoblingen af de to net bliver gennemført?

– Vi har grundlæggende bare nettet rundt på Bornholm, og om strømmen kommer fra sverigeskablet, værket i Rønne eller fra en energiø, er der nogle andre, som må tage stilling til. Vi er grundlæggende indifferente på, om det er det ene, andet eller tredje. Det er Energinet, som har forsyningspligten på Bornholm. Det er Energinet, der betaler for det, når værket skal startes op, og som skal betale for at renovere søkablet – og det er dem, der sidder med business casen for, hvad det vil koste at koble Bornholm på energiøen frem for at erstatte sverigeskablet.

Hvad er den seneste melding, I har fået fra Energinet?

– Det er, at de arbejder på det. De er helt opmærksomme på, at de har en udfordring, hvis ikke de får Bornholm koblet på energiøen. For så skal alt være, som det er i dag – og der vil i øvrigt være placeret en stor havvindmøllepark, mens Bornholm bare er transit, uden at man får glæde af det.