Tilfreds Trøst ser flere løfter i havvindaftalen

Partierne bag den nye aftale om havvind har forpligtet sig til at vende tilbage til spørgsmålene om kompensation til kommunen og til naboerne til energiøens landanlæg, siger borgmester Jacob Trøst. Hvis det kun var tomme ord, ville de ikke være skrevet ind i aftalen, siger han.

Ved første øjekast er der et stykke vej mellem den nye politiske aftale om havvindmøller, herunder Energiø Bornholm – og de ønsker, som borgmester Jacob Trøst (K) på Bornholms vegne havde spillet ind på Christiansborg.

Sådan ser borgmesteren dog ikke selv på den brede aftale, der blev landet tirsdag aften.

– Jeg er lettet og glad. Det er lykkedes at lande en aftale, hvor jeg synes, at der også er kommet en del med af de elementer, som vi er kommet med fra Bornholms side. Aftalen er et stort og vigtigt skridt. I forhold til lobbyarbejdet synes jeg, at aftalen viser, at vi satte den rette indsats ind på det rigtige tidspunkt, siger Jacob Trøst.

– Det er blevet skrevet ind i aftalen, at man arbejder videre med lokal og kommunal kompensation i forhold til landanlægget. Der er også en række andre ting, som vi har spillet ind med, siger han.

– Der kommer en social forpligtelse til at tage lærlinge, og der bliver også taget hensyn til naturen med havnaturfonden på 500 millioner kroner, som skal styrke vores havmiljø. Og så er det også skrevet ind i aftalen, at der bliver arbejdet videre på at koble Bornholms elnet op på energiøen.

– Man har også fokus på, at energiøen skal blive ved at sikre Danmarks position som førende indenfor grøn teknologi. Man kan se, at der er et stort fokus på innovations- og erhvervsdelen, som DTU og Ørsted og andre store virksomheder allerede er gået i gang med. Der skal udvikles en del nye teknologier, og en del af dem skal udvikles på Bornholm, siger Jacob Trøst.

Efter interviewet med Jacob Trøst har Bornholms Tidende fået afklaret i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der i statens udbud af havvindmøllerne til Energiø Bornholm ikke vil blive de samme krav til at genoprette natur og havmiljø, som staten vil stille i sine udbud af havvind andre steder.

"Partierne har forpligtet sig"

Eventuel kompensation til både landanlæggets naboer og til regionskommunen, hvor energiøen inden længe vil give et stort behov for at anlægge og investere, bliver med den nye aftale gjort til en del af en kommende Christiansborg-forhandling – om at følge op på aftalen "Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022".

Hvad vil du sige til dem, der læser aftalens ordlyd om kompensation til kommunen og naboerne og om at koble Bornholms elnet på energiøen som fugle på taget uden nogen konkrete løfter?

– Hvis det kun var det, ville de ting ikke være skrevet ind i aftalen. At partierne skriver de ting ind i aftalen, forpligter dem også til at arbejde videre med dem, siger Jacob Trøst.

Aftalen taler om "eventuel kompensation relateret til landanlæg på Bornholm" og "mulige tiltag til lokal og kommunal opbakning". Det er vel ikke en garanti for, at der faktisk kommer noget?

– Sådan er det med alle projekter. For mig er det største og vigtigste skridt, at det bliver skrevet ind i aftalen, at man forpligter sig på at finde en løsning.

Hvorfor kom den løsning så ikke allerede i går?

– Jeg tror, at man i så fald ville gå ned i en grad af detaljer, som der ikke var plads til i første omgang. De ting, som vi stadig mangler, hører til i fase 2, efter at de store rammer kom i går, siger Jacob Trøst.

Usikker økonomi fyldte meget

Mens partierne forhandlede aftalen om de kommende havvindmøller, viste nye prognoser for økonomien i Energiø Bornholm, at projektet efter alt at dømme vil give underskud på potentielt helt op til 60 milliarder kroner over 20 år.

Det betød, at en stor del af forhandlingerne om den bornholmske del af havvindaftalen kom til at handle om bare at skubbe en bedre økonomi ind i Energiø Bornholm. Aftalepartierne landede på beløbet 17,6 milliarder kroner for at dække udgifterne til landanlægget og kablerne til Sjælland og Tyskland.

Jacob Trøst regner med, at den usikre projektøkonomi også kom til at betyde mindre rum til at tale om de specifikke ønsker, som Bornholm havde spillet ind i forhandlingerne.

– Jeg er klar over, at projektøkonomien i energiøen har været et omdrejningspunkt i forhandlingerne. Og det er klart, at man vil fjerne fokus fra nogle andre ting, når man har meget fokus på projektøkonomien, siger han.

Så hvad skal der nu ske, og hvad gør kommunen nu?

– Fra kommunens side fortsætter vi arbejdet med at få lokalplanen på plads for landanlægget. Omkring boliger var det ikke muligt at få vores ønske om permanente boliger med i aftalen. Så vi fortsætter vores normale arbejde i forhold til boliger på Bornholm.

Var du reelt nervøs for, at hele energiøen kunne blive taget af bordet?

– Det vil jeg ikke sige. Jeg var overbevist om, at det her projekt og hele den grønne omstilling var noget, som man ville, og det kan man ikke gøre uden Energiø Bornholm, siger Jacob Trøst.

– Tallene her fik mig til at løfte et øjenbryn, men da jeg mærkede efter i maven, troede jeg stadig, at det ville lykkes. Da jeg mærkede efter, troede jeg på, at projektøkonomien var en sten på vejen, som vi godt kunne køre udenom.

Jeg er lettet og glad. Det er lykkedes at lande en aftale, hvor jeg synes, at der også er kommet en del med af de elementer, som vi er kommet med fra Bornholms side.

Jacob Trøst (K), borgmester