Politikere bremser omstridt solcellepark med nye spørgsmål

Ubesvarede spørgsmål om miljøkonsekvenserne ved en planlagt solcellepark i Østerlars fik natur-, miljø- og planudvalget til at udsætte godkendelsen af plangrundlaget for anlægget.

Der er ubesvarede spørgsmål om miljøkonsekvenserne ved en mulig solcellepark i Østerlars. Overordnet handler det om parkens betydning for grundvandet i området, og derfor var natur-, miljø- og planudvalget ikke klar til at vende tommelfingeren i vejret, da det på sit seneste møde egentlig bare skulle godkende et planforslag for anlægget. I stedet valgte politikerne at udsætte punktet, indtil de har fået svar på et par spørgsmål.

For det første ønsker udvalget dokumentation for, at de planlagte solcellepaneler, kabler med videre er fri for PFAS og andre problematiske stoffer, der risikerer at sive ned til grundvandet. For det andet synes udvalget ikke, det er tydeligt nok, om solcelleparken reducerer nedsivningen af nitrat til grundvandet i et sådant omfang, at det indfrier kommunens kvalitetsmål.

Udvalgsforperson Helle Munk Ravnborg (EL) fortæller, at den tekniske forklaring er, at man i miljøvurderingsrapporten anslår, at solcelleanlægget vil reducere nitratnedsivningen til grundvandet med 25 procent.

– Hvis man regner på den måling, som ligger i materialet, jeg tror den var fra 2019, hvor meget nitrat der er i vandet, så kommer vi stadig ikke ned på kvalitetsmålet, hvis man tager 25 procent af. Det er et skridt på vejen, men det er ikke nok. Vi kan ikke vide, om tallene fra miljøvurderingsrapporten er rigtige, det er en vurdering af noget ude i fremtiden, men vi skal være forberedte på, at vi alligevel skal ud og købe noget jord eller betale nogle landbrug for at gøre noget andet, end de gør i dag, siger Helle Munk Ravnborg.

God til overfladebehandling

I forhold til PFAS ønsker udvalget at sikre sig, at det passer, at det ikke bliver brugt i de dele, solcelleparken skal laves af. Ifølge Helle Munk Ravnborg fremgår det af sagsfremstillingen, at der ikke er PFAS. Udvalget ved bare ikke, hvor oplysningen stammer fra.

– Det kan vi ikke genfinde i miljøkonsekvensrapporten, og da vi ikke ved, præcis hvad der er for nogle paneler, og præcis hvad et er for nogle kabler, man vil bruge, så ved vi ikke helt, hvor den oplysning kommer fra. Vi har ikke kunnet se det, siger forpersonen.

Af ren forsigtighed ønsker udvalget ikke at løse problemet med nedsivning af nitrat ved at skabe et andet, der potentielt er endnu større.

– Vi omgiver os med materialer, som har PFAS i sig, fordi det er en kemisk forbindelse, der er supergod til overfladebehandling. Ved at vand rammer noget og løber derfra ned i grundvandet, så kan det være en af kilderne til PFAS-forurening, siger Helle Munk Ravnborg.

Natur-, miljø- og planudvalget vil først og fremmest gerne høre, hvad det er for nogle paneler,, der skal bruges i Østerlars. Sekundært kan det blive nødvendigt, at kommunen stiller krav om, at de skal være PFAS-fri.

– Andre steder kan vi læse os til, at de allerfleste paneler, af dem vi bruger i Danmark, har en bagside, som er PFAS-holdig. Det samme gælder sådan set alle kabler, siger Helle Munk Ravnborg.

Aftale med Trefor

Sidste år besluttede kommunalbestyrelsen, at kommunen skulle tilvejebringe det plangrundlag, der gør det muligt at etablere et solcelleanlæg ved Kildevad. Formålet skulle både være at sikre grundvandet i området mod nedsivning af nitrat og at realisere energistrategiens delmål om nye solcelleanlæg.

European Energy er bygherre på projektet og indgik i foråret en aftale med Trefor El-Net Øst om tilslutning til det bornholmske højspændingsnet.

Anlægget vil årligt kunne producere op til 20 millioner kilowatt-timer, svarende til det nuværende forbrug for cirka 4.000 husstande, fremgår det af sagsfremstillingen.

En gruppe naboer har ad flere omgange udtrykt bekymring over projektet.

Hvad er PFAS?

Perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS), der består af mere end 4.700 kemikalier, er en gruppe af almindeligt anvendte menneskeskabte kemikalier, der akkumuleres over tid i mennesker og i miljøet. De kaldes "evighedskemikalier", da de er ekstremt vedholdende i både vores miljø og krop. De kan føre til sundhedsproblemer, såsom leverskader, skjoldbruskkirtelsygdom, fedme, fertilitetsproblemer og kræft.

Kilde: Det Europæiske Miljøagentur