– Jeg ved ikke, om det er bedst at gøre det i midten af marts, i begyndelsen af februar eller i slutningen af perioden, så nu prøver jeg at finde nogen, som kan hjælpe med at lave den her bekæmpelse, siger Søren Danig.
Ifølge tilladelsen må reguleringen foregå ved beskydning og fældefangst, og en person med de nødvendige kompetencer skal også hjælpe med at finde den bedst mulige fremgangsmåde til at opnå det ønskede resultat, som er en mere fredelig sameksistens mellem mennesker og måger.
– Det er en naturlig del af et havnemiljø, at der er måger, og jeg synes også, mågerne skal have lov til at være der, de skal bare få deres føde fra et mere naturligt sted end fra en softicebutik eller en restaurant. Det er den balance, vi skal have fundet, siger Søren Danig.
Accept at problemet
Formanden for Gudhjem Erhverv ser tilladelsen som en erkendelse af, at sølvmågernes adfærd i byerne er et reelt problem, og at vildtafværgemidler som silhuetfigurer, høgedrager og fugleskræmsler er utilstrækkelige. I afgørelsen skriver Naturstyrelsen da også, at man har vurderet, at der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, hvorfor der meddeles tilladelse til regulering.