Nogle steder fanger man mere affald end fisk

Forskningsskibet Dana er på undersøgelsestogt i Østersøen, og indtil videre er der ikke meget positivt at fortælle.

De grønne og især – desværre – de mange hvide nåle på kortet på en opslagstavle om bord på forskningsskibet Dana fortæller historien om Østersøens tilstand.

– Vi havde håbet, at stormen i oktober havde gjort noget godt for vandudskiftningen og iltningen af vandet, men det ser ud til, at der skal mere til for at røre rundt i lagene i Østersøen. Det ser desværre ud til, at forholdene er lige så dårlige, som de plejer at være – måske endda lidt værre. Jeg vil dog ikke helt udelukke, at der kan ske en positiv udvikling. Den kan nogle gange komme med lidt forsinkelse, siger biolog Marie Storr-Paulsen, togtleder og videnskabelig leder om bord på Dana.

På et kort ved siden af er iltsvindet i Østersøen øst for Bornholm markeret endnu tydeligere i et stort mørkerødt område, som også går nord og syd om Bornholm.

To togter om året

Dana er Danmarks største havforskningsskib og DTU Aquas primære skib. Dana er i øjeblikket på det ene af de to årlige undersøgelsestogter i Østersøen (i marts og november). Skibet lagde onsdag til kaj i Rønne, hvor en del af besætningen blev skiftet ud, inden man senere på dagen sejlede ud på resten af det 18 dage lange togt.

Bornholms Tidende er blevet inviteret om bord, og Marie Storr-Paulsen viser rundt og fortæller om arbejdet for de 11 videnskabelige medarbejdere på skibet.

Togterne foregår på den måde, at østersølandene observerer på samme tidspunkt af året og med samme redskaber, man lægger tallene sammen til sidst, hvilket giver et samlet billede af Østersøens tilstand. Det fastlægges centralt, hvor de enkelte skibe skal lave deres undersøgelser. Dana er under togtet primært omkring Bornholm, men laver også undersøgelser andre steder i Østersøen.

Et stort område øst for Bornholm er stadig ramt af iltsvind, fremgår det af de nyeste undersøgelse, foretaget af de videnskabelige medarbejdere om bord på forskningsskibet Dana. Foto: Anna Borgenholt Knudsen

Rekrutterne

– Vi går ikke efter de store fisk, som en kommerciel fisker ville gøre. Vi vil finde ud af, hvor mange nye fisk, der er kommet til – rekrutterne, de små babyfisk. Det kan give os et billede af, hvordan fiskebestanden bliver i de kommende år. Derfor fisker vi med meget fine net, som det normalt ville være helt ulovligt at fiske med, forklarer Marie Storr-Paulsen.

– Vi fisker både på steder, hvor der er mange fisk, og på steder, hvor der ikke er så mange. Det er for at få et samlet billede af situationen, tilføjer hun.

Fiskene bliver vejet, artsbestemt, åbnet og leveren undersøgt. Her gælder det især torskene, som er ramt af leverorm. Man kigger efter nye arter og er for eksempel begyndt at se flere ansjoser. Man tager ørestenen ud. På den kan man se fiskens alder, ligesom man kan med et træ på dets årringe.

Med siden 2007

Marie Storr-Paulsen har været med til at lave undersøgelserne, hvor man blandt andet også tager vandprøver på forskellige dybder, i Østersøen siden 2007:

– Jeg er ellers et optimistisk menneske, men jeg har svært ved at komme med nogle positive meldinger. De stigende temperaturer betyder, at vandet kan indeholde mindre ilt, og det er ikke godt for en koldtvandsfisk som torsken.

– Vi har set lidt flere småtorsk øst for Bornholm i år, især i foråret. Men vi har en antagelse om, at det kan skyldes, at de er indvandret fra den vestlige del af Østersøen. Derfor laver vi nu genetiske undersøgelser af torskene for at få det fastslået, siger hun.

– Jeg har været med så længe, at jeg kan huske, da der var store torsk. Nu bliver jeg helt glad, når jeg ser en torsk på over 40 centimeter.

Marie Storr-Paulsen fremviser en pose med en tjærelignende masse, som man har hevet op fra havbunden. Man mener, at det måske er nogle brændstofrester. Foto: Anna Borgenholt Knudsen

Mere plastic

Hvad betyder det for det bornholmske fiskeris muligheder for at komme op at stå igen?

– Jeg er glad for, at så mange fiskere har fået ophugningsstøtte, for det er svært at se en fremtid for fiskeriet – i hvert for den nærmeste fremtid, siger Marie Storr-Paulsen.

De hvide nåle på kortet fortæller, at der intet liv er på havbunden de steder, og dermed mangler mange af de dyr, som torskene skulle leve af.

– Det vi fanger mest af de steder er skrald, hvilket vi også registrerer. Plastic ser ud til at være et stigende problem, mens der er mindre af andre former for affald som for eksempel glasflasker. Det farligste affald er det, dyrene kan blive viklet ind i, og så de giftige ting, som den tjæremasse, vi samlede op forleden, siger Marie Storr-Paulsen.

Forskningsskibet Dana går efter de små fisk, rekrutterne, og bruger derfor finmaskede net, som det ikke ville være lovligt for fiskerne at bruge. Foto: Anna Borgenholt Knudsen