Minister om power-to-x: Bornholm bestemmer selv

Regeringen vil ikke gennemtvinge brintproduktion på Bornholm, lovede Lars Aagaard under en samtale på Hovedscenen om energimulighederne i Østersøen. Han regner med, at energiselskaber vil finde det interessant at byde på projektet trods de økonomiske usikkerheder.

Ved hjælp af en dyb skurkestemme beskrev Lars Aagaard, hvordan SMV-regeringen ikke vil håndtere power-to-x på Bornholm, da han fredag blev interviewet på Folkemødets hovedscene.

– Vi vil ikke være sådan en regering, der kommer og siger… (sagde Lars Aagaard og gjorde stemmen dybere).

– … Der skal bygges et brintanlæg på Bornholm. Det skal ligge hér. Vi kommer med et landsplansdirektiv, sagde klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tilgangen fra Christiansborg bliver derimod, at Bornholm selv får det afgørende ord, lod han forstå. Hvis bornholmerne skulle vælge at tillade elektrolyseanlæg, vil det skabe "økonomisk værdi, arbejdspladser og forhåbentlig også værdi for den grønne omstilling", fortalte Lars Aagaard.

– Det er ikke mig, der siger, at I skal tage strømmen og bygge et elektrolyseanlæg og lave brint på Bornholm. Men I får muligheden. Og det er op til bornholmerne at afgøre, om man vil gribe den, sagde Lars Aagaard (M) under interviewet, som Rønne Havns kommunikationschef, Jesper Jürgensen lavede med ministeren.

Kommunalbestyrelsen har endnu ikke taget aktiv stilling til produktion af brint eller grønne brændstoffer på bornholmsk jord.

Med udbuddet af Energiø Bornholm steg muligheden for power-to-x på Bornholm, fordi partierne gav selskabet, der skal opstille havvind, lov til at øge kapaciteten til 3,8 gigawatt ved at stille møllerne tættere på hinanden. Så meget kan ikke transporteres i kablerne, og overproduktionen kan bruges til at lave brint.

Større sikkerhed

Lars Aagaard, der tidligere var toplobbyist og stod i spidsen for Dansk Energi, fremhævede undervejs også, at det vil forbedre forebyggelsen af strømafbrydelser, hvis det bornholmske elnet kobles sammen med energiøens landanlæg. Energiøen vil forbinde Bornholm med både de nye havvindmøller samt kablerne til Sjælland og Tyskland. De tre kilder til strøm vil være en opgradering i forhold til i dag, hvor søkablet fra Sverige er den eneste livline til resten af Europa.

– Så kan I få større elforsyningssikkerhed og lavere priser på Bornholm, sagde ministeren, som også lagde vægt på de fordele, som energiøen med de dyre, lange kabelforbindelser vil give andre steder i Danmark.

– Det øger elforsyningssikkerheden på Sjælland. Den bliver dårligere og dårligere, når vi kigger frem, i takt med vi lukker kraftværkerne, så det giver os lidt større sikkerhed for, at der er strøm til sjællænderne.

Regner med noget i kuverten

Lars Aagaard fortalte, at han "håber og regner med", at der vil komme bud på at opføre energiøen, når kæmpeprojektet, der kan levere strøm til mere end tre millioner husstande, sættes i udbud.

– Jeg vil da være slemt skuffet, hvis kuverten er tom, den dag Energistyrelsen åbner den. For det er dét, jeg hører aktørerne i markedet sige. Men jeg ved det jo ikke. Nu er jeg en positiv person, så jeg regner med, at når jeg åbner kuverterne, vil der være milliarder til os nede i dem.

I de bedst tænkelige tilfælde vil staten modtage penge af energiselskabet, der vinder udbuddet. Men det er også muligt, at koncessionshaveren skal have offentlige penge for at bygge Energiø Bornholm. De ti partier bag udbudsaftalen blev for to uger siden enige om at bevilge statsstøtte på op til 17,6 milliarder kroner over 20 år. De øvrige havvindmølleprojekter, der sættes i udbud, kræver ikke samme omfattende infrastruktur som energiøen, og derfor forventes de at indbringe store overskud til staten, hvoraf en del skal bruges til at finansiere støtten til Energiø Bornholm.

– Det er vigtigt at forstå, at vi er ved en ny tid for havvind. Engang støttede vi vindmøller. Vi er nu derhenne, hvor vi bygger noget stort i Danmark, og en meget stor del går til eksport. Og det danske søterritorium udgør en økonomisk ressource, som vi alle sammen – mener jeg – skal have penge for. Jeg vil ikke forære det væk, sagde Lars Aagaard.

Også statsminister Mette Frederiksen (S), der overtog hovedscenen fra ministerkollegaen, adresserede energiøen i sin partiledertale.

– Energiø Bornholm… Det kan lyde diffust, men her på øen er det meget konkret, for det betyder arbejdspladser.