Frustration over ventetid: Vi ser 'ingen garantier for noget som helst'

Det uafklarede spørgsmål om kompensation for energiøen er del af forhandlinger, som indledes i løbet af sommeren. Borgerforeningen Energiø Bornholm, der er dannet af beboere omkring det planlagte landanlæg, er skuffet over, hvor længe naboerne har ventet på en politisk afklaring.

Sidste uge faldt en central politisk aftale om udbuddet af Energiø Bornholm og flere andre havvindmølleparker på plads. I aftalen var der imidlertid ikke afgørende nyt til de beboere i Sose omkring Sdr. Landevej og Limensgaden, der kan se frem til at få en højspændingsstation med 25 meter høje haller i baghaven.

– Det ser meget mudret ud, og der er ingen garantier for noget som helst, siger Fridrik Adamsson fra Borgerforeningen Energiø Bornholm om aftalen til Tidende.

I aftaleteksten kan man læse, at "eventuel kompensation relateret til landanlæg på Bornholm vil blive drøftet som led i opfølgning på Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 vedrørende mulige tiltag til lokal og kommunal opbakning".

Drøftelserne om den nævnte klimaaftale sættes i gang hen over sommeren, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til Tidende. Forhandlingerne vil blandt andet handle om, hvordan man etablerer større energiparker på land i klynger. Det er tanken, at staten skal have mere indflydelse på planlægningen, og spørgsmålet om kompensation til naboerne på Sydbornholm vil altså blive en del af dagsordenen, oplyser ministeriet.

Hos borgerforeningen er der frustration over, at politikerne ikke langt tidligere i processen har truffet de beslutninger, der kunne give beboerne omkring landanlægget vished om fremtiden og de økonomiske udsigter.

– Lige siden man startede, og vi blev præsenteret for planerne på Green Solution House (i november 2021, red.), har man vidst, hvor det skulle ligge, og hvad omfanget ville blive. Det er ren sjusk, at man ikke er kommet længere med sagen, siger Fridrik Adamsson.

'En anerkendelse'

Lea Wermelin, der som Socialdemokratiets klima- og energiordfører skal deltage i forhandlingerne, fortæller, at det er usikkert, hvor længe forhandlingerne vil stå på. Hun mener, at bornholmerne bør se det som et plus, at spørgsmålet om eventuel kompensation bliver nævnt i udbudsaftalen.

– Det at det direkte står i aftaleteksten, synes jeg også, er en anerkendelse af Bornholm, sagde hun i sidste uge, hvor også Jacob Trøst (K) hæftede sig ved det positive i afsnittet i aftalen.

Lea Wermelin tilføjer, at kompensation til naboer og regionskommunen formentlig også vil indgå i senere forhandlinger om rammerne for udbuddet af landanlægget.

Som reglerne er i dag, er naboer ikke berettiget til en økonomisk kompensation, når der bygges et elteknisk anlæg som den omformer- og transformatorstation, Energinet skal opføre på Sydbornholm. Havde det været en solcellepark eller landvindmøller, ville beboere nær energiparken være berettiget til at modtage et beløb fra værditabsordningen, alt efter hvor langt de bor væk.

Ventetiden på en afklaring belaster mange af de beboere, hvis skel grænser op til arealet, som Energinet opkøber og overtager.

– Ejendomme bliver værdiløse, og folk føler sig stavnsbundne, siger Fridrik Adamsson, der både er bekymret for anlægsfasen og påvirkningen af nærmiljøet, når landanlægget sættes i drift.

– Folk frygter det her. Lige nu kan man se forsøg med underboringer til kablerne. Senere bliver der sprængninger, voldsom lastbiltrafik og mennesker overalt, siger han om byggefasen, der ventes at strække sig fra 2025 og flere år frem.

Større ringe i vandet

Borgerforeningens kamp for kompensation og beskyttelse af naturen handler ikke blot om dem, der kommer til at bo allertættest på den fremtidige højspændingsstation. Også beboere inden for en større radius på op til et par kilometer risikerer at opleve gener, som politikerne burde forholde sig til, mener borgerforeningen.

Fridrik Adamsson minder samtidig om, at hvis Bornholm som energiø knopskyder med flere havvindmølleparker, brintproduktion og følgeerhverv, så er det muligt, at der skal afsættes et meget større areal på de sydbornholmske marker end de 107 hektar, der indgår i lokalplanen, som kommunen aktuelt arbejder på.

– Det, man lægger op til nu, er ikke kun et landanlæg, men en industripark og et storstilet power-to-x-anlæg, siger Fridrik Adamsson.

– Så bliver det alle bornholmeres baghave, vil vi mene.

Modstanderne af kæmpeprojektet har bemærket, at partierne bag aftalen vil give statsstøtte på op 17,6 milliarder kroner til Energiø Bornholm. Ifølge et økonomisk notat fra ministeriet kan behovet for statslig støtte til projektet vise sig at overstige 30 milliarder kroner. Denne usikkerhed om det kommercielle fundament får dog ikke Fridrik Adamsson til for alvor at tro på, at energiøen vil blive droppet.

– Jeg ser stadig større sandsynlighed for, at det bliver gennemført – trods dårlig økonomi og trusler for naturen og havmiljøet.

 

Dokumentation

Dette står der i aftalens afsnit om lokal opbakning og kompensation.

"Aftalepartierne lægger vægt på den lokale opbakning til og involvering i den grønne omstilling og det konkrete projekt på Bornholm.

Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at eventuel kompensation relateret til landanlæg på Bornholm vil blive drøftet som led i opfølgning på Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 vedrørende mulige tiltag til lokal og kommunal opbakning.

Endvidere bakker aftalepartierne op om, at Energinet arbejder for at imødekomme det lokale ønske om, at energiøen kan tilkobles det bornholmske elnet, hvilket kan styrke den bornholmske forsyningssikkerhed og levere grøn strøm til bornholmske elforbrugere."

Kilde: Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm