Dræbersneglen stortrives: Vi drukner i dem

Desperate haveejere henvender sig til Haveselskabet i frustration over raserede køkkenhaver i år, hvor snegleplagen tegner til at være usædvanlig stor.

Nogle tørre dage hjælper på det, men et lunt og fugtigt forår og en våd sommer har skabt usædvanligt gode betingelser for haveejernes værste fjende - dræbersneglen.

Det slimede væsen ses i øjeblikket i ekstraordinært store mængder i haver og bede landet over, hvor sneglene mæsker sig i grøntsager, bær og planter.

Det er på et niveau, vi sjældent har set herhjemme, lyder det fra seniorforsker Stine Slotsbo, Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

– Det er ingen tvivl om, at et lunt og fugtigt forår har givet supergunstige betingelser for dræbersneglen.

– Det betyder, at sneglene hele tiden kan søge føde og hurtigere vokser sig større, siger Stine Slotsbo, som forsker i blandt andet snegle.

Dræbersneglen er en invasiv art, der har spredt sig fra Den Iberiske Halvø til resten af Vest- og Nordeuropa.

Sneglen er erklæret uønsket, fordi den kan fortrænge andre hjemmehørende arter. Alligevel er den blevet mere og mere udbredt herhjemme.

Hos Haveselskabet får de hver uge henvendelser fra frustrerede haveejere, som søger gode råd til at bekæmpe dræbersneglen.

Det fortæller landskabsarkitekt og havefaglig rådgiver Anne Stine Bruun.

– Der er nogle haveejere, der er på kanten af desperation. De har set, at deres køkkenhaver blev barberet ned, da de første planter begyndte at titte frem.

– Nogle har måske ikke haft dræbersnegle i deres haver før, og nogle er på nippet til at give op, siger hun.

Dræbersneglene er ikke kræsne og spiser stort set alt grønt på deres slimede vej gennem haverne.

Selv om det kan synes uoverskueligt, er rådet fra Haveselskabet at tage kampen op.

– Men man skal vælge sine kampe og prioritere indsatsen, så man prøver at friholde et bestemt område af haven for snegle. Eksempelvis ved at lave et sneglehegn med en kant, som sneglene ikke kan passere.

– Man kan også bruge sneglegift som Ferramol. Men kun i en afgrænset del af haven, ellers bliver det for omfattende og for dyrt, siger Anne Stine Bruun.

Nogle haveejere er også begyndt at interessere sig for, om ænder kan være et effektivt redskab i kampen.

Hos Den Blå Avis (DBA) eksploderede antallet af søgninger efter løbeænder i juni i år. Her var der 389 procent flere søgninger sammenlignet med samme måned sidste år.

Løbeænder er kendt for at spise dræbersnegle, og de mange søgninger kan være forbundet med medieomtale af de sneglespisende ænder.

Ænderne kan for nogle haveejere være en god idé. Men man skal overveje det nøje, før man anskaffer sig dyrene, lyder det fra Anne Stine Bruun.

– Man skal huske, at ænder også skal passes, hegnes inde og måske også spiser af nogle planter, man er kede af at få spist. Men hvis man har en stor have og måske bor på landet, er det da en fin idé, siger hun.

En kvart spandfuld efter halvanden time i haven. Foto: Elisabeth Gram-Petersen Boss

Har I dræbersnegle i år?

På Tidendes facebookside spurgte vi, om der var dræbersnegle at finde i de bornholmske haver – og efterlyste gode råd. Her er nogle af svarene:

– Har masser af dræbersnegle, skriver Eva Jakobsen.

– Sæt nogle øldåser op med en sjat øl tilbage i et par dage. Og gå en tur med en skovl hver aften og fjern sneglene, opfordrer Peter Bredahl Paulsen.

– Samler hver aften, fortæller Annette Bornemann Glentvor.

Iben Olsen fortæller, at der hver morgen og aften gås en fast runde, hvor man har en spade hver, og så bliver sneglene hakket over.

– Vi har flere end før, men vi tager cirka 500 til 700 hver dag, fortæller hun.

– Ingen gode råd herfra. Vi er nybegyndere i sneglejagt. Med en spand, ske og højt humør og en lille sang, så fik vi samlet en hel del i vores meget lille have, fortæller Kamilla Hector.

Ryan Andersen opfordrer til at klippe sneglene over.

– De er kannibaler, og de døde skrog tiltrækker masser af dræbesnegle, som så er nemme at finde og klippe over. Skruen uden ende, skriver han.

– Vi drukner i dem, skriver Helle Vibeke Jensen og tilføjer med en blinkende smiley:

– Dem, der importerede de planter fra Spanien, skulle sagsøges.

Vilfred på tre et halvt år er sneglejæger i haven. Foto: Kamilla Hector

Næste år kan være anderledes

Vi bliver næppe nogensinde fri for dræbersneglen, vurderer forskeren Stine Slotsbo. Men det betyder ikke, at problemet vil vokse sig større år for år.

– Vi har et slemt år i år, men næste år kan det være, vi får et tørt forår, og så vil bestanden være på et mindre niveau og til at håndtere.

– Men dræbersneglen er noget, der skal håndteres, præcis ligesom vi også skal luge skvalderkål væk, siger hun.

Foto: Helle Vibeke Jensen

Der er masser af dræbersnegle i de bornholmske haver. Foto: Kamilla Hector

To dræbersnegle kan blive til 800 snegle næste år

Dræbersneglen hedder i virkeligheden iberisk skovsnegl efter dens oprindelige udbredelse på Den Iberiske Halvø, hvor Spanien og Portugal ligger.

Arten kom i løbet af 1980'erne og 1990'erne til Vest- og Nordeuropa med jord fra træer, buske og potteplanter.

Herhjemme blev arten første gang fundet i 1991.

Dræbersnegle er stort set altædende og spiser især bløde plantedele i forrådnelse såvel som ådsler og ekskrementer.

En dræbersnegl lægger op til 400 æg. To snegle i en have i år kan således blive til 800 snegle næste år.

Sneglene er mest aktive om natten, og det er lettest at indsamle dem morgen og aften.

Sneglens slim kan indeholder store mængder bakterier, blandt andet colibakterier, som kan give maveonde og betændelse. Derfor er det en god idé at bruge handsker ved indsamling af sneglene.

Aflivning kan ske ved, at man indsamler sneglene i en spand og overhælder dem med spilkogende vand.

Alternativt kan man hakke sneglene over med en spade eller klippe dem over med en saks.

Kilder: Miljøstyrelsen, Lex.dk