Speeds sproghjørne: Flabbatass å bøttebone

Dagens klumme er inspireret af en snak, jeg havde med en lokal murermester ved en bogsignering i Pærsker Brøggs tidligere på ugen. Ud over bøger til salg og signering havde jeg medbragt en række plakater med bornholmske ord, som jeg har lavet til min nyligt lancerede webshop.

En af plakaterne hedder ‘Varkstæd’ og indeholder en mængde ord for forskelligt værktøj og håndværk, og murermesteren lagde straks mærke til, at plakaten rummede en hel del ord med relation til murerfaget. Det førte til en snak om, at man i Bornholmsk Ordbog faktisk finder ganske mange udtryk fra dette håndværk.

Og derfor skal ord med relation til murerfaget være emnet for dagens klumme, som passende kan begynde med nogle af de helt centrale redskaber, nemlig forskellige former for murskeer. Det bedst kendte bornholmske ord inden for denne kategori er nok ‘ejn flabbatass’, der bruges om en lille, lang eller halvstor murske, som fx kan bruges som skelske, eller hvor man ikke kan komme til med en almindelig murske.

Andre betegnelser for murskeer er ‘spækkjesje’, ‘tâgsje’ og ‘udrappesje’. Den sidste må være blevet brugt, når man skulle ‘rappa’, dvs. berappe (forsyne en mur med et tyndt og ikke glattet lag af mørtel eller kalkpuds).

Fugeskeen hedder ‘en fâuesje’, og beslægtet hermed er ‘et fâuejarn’, der er et let buet jern, som regel af halvrundt profil, der bruges ved udfugning af murværk, idet man gnider det frem og tilbage ad fugerne langs en stok, som holdes mod muren. Det kan også kaldes for ‘ejn gåza’ (dvs. en gase).

Af andre murerredskaber kan nævnes ‘ejn bøttebone’, der betegner et i reglen firkantet bræt på omtrent 20 cm på hver led, med en pind midt på under brættet som håndtag. Den bruges til at have mørtel på, når man fuger eller understryger som et lettere alternativ til det almindelige ‘spækkjebræ’. Den kaldes også blot for ‘ejn bone’ eller ‘ejn præst’.

En tør kalkkost, der anvendes til at afbørste mørtelklatter o.l., kan kaldes for ‘ejn fizzlekåst’, mens en kost, der anvendes som stænkekost, kan kaldes for ‘ejn døstekåst’.

Når man skulle transportere mursten op ad en stige, kunne man bruge ‘ejn hâra’, en bærebør (til skuldrene) med plads til 32 mursten. Hvis arbejdsmanden i stedet kastede mursten op til mureren, kunne han anvende ‘en kâstespån’, en stang med flad ende.

For de forskellige mureteknikker finder man også en række bornholmske betegnelser. Det hedder fx ‘å klikka’, når man med en murske eller ‘ejn klikkepijnn’ tilkliner huller og revner i lervægge.

Særlig interessant er udtrykket ‘å bakka opp’. Det har intet med sikkerhedskopiering at gøre, men betyder at opsætte murværk (i hast) med flader af kløvet kampesten. Det skal være dannet efter en murermester Back, der omkring 1880 indførte bygningsmåden og byggede ‘bakkalæjnner’ og ‘bakkamura’ af ‘bakkasten’.

For selve murværket eller dele heraf finder man også mere eller mindre særlige bornholmske ord. Mest kendt er nok ‘ejn fo(d)mur’ (sokkel), mens det er mindre kendt, at sokkelens overkant kaldes for ‘sjærløvved’.

Endelig har man ordet ‘laidabræjnnevin’, som man gav murerne, når de var nået til ‘laiden’ (den øverste rem) med muren. Den skik er efterhånden desværre nok en saga blot.

Vil man studere flere håndværksord, kan man tage et kig på den nævnte værkstedsplakat på bornholmiana.dk og efterfølgende slå ordene op på bornholmskordbog.ku.dk.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk.