Hvor var højtideligheden?

Jens Pedersen deler både en nutidig forundring og en samtidig erindring om bombardementerne af Nexø og Rønne i 1945.

Sammen med min dejlige svigermor, Birgith Greve, født Hansen, i sæbehuset Tatol, beliggende Østergade 1 i Svaneke, har jeg i disse dage besøgt Bornholm.

Som 93-årig, ved hun godt, at der nok ikke er så mange besøg på hendes elskede ø tilbage – men netop disse dage, hvor hun som 13-årig flygtede fra Svaneke i angst for faldende bomber – samt hendes efterfølgende erindringer om russernes ankomst til øen, står så klart, som var det i går.

Vi skulle mindes

Aftalen var, at vi sammen skulle mindes, hvordan russerne bombede Nexø og Rønne - mindes hvordan 148 sprængbomber 7. maj 1945 faldt over Nexø og efterfølgende 8.5.45 et ukendt antal brandbomber, der gjorde mere end 3000 borgere hjemløse.

Personligt deltog jeg i den dybt interessante reception af den særdeles læseværdige bog: ”Man lader da ikke en by brænde” af jurist og forfatter Frederik Madsen, der er baseret på hidtil oversete kilder om heltemod og svigt.

I de mange rosende, efterfølgende kommentarer til bogen lød spørgsmålet også: Hvor er interessen fra København for, hvad der skete tilbage i 1945?

Har I glemt det?

Kære bornholmere – I er nødt til at vende spørgsmålet: hvor er jeres egen interesse i at huske historien/mindes de faldne, mindes de traumatiserede – huske at historien gentages i disse dage i Odessa, hvor civile boliger og mennesker igen udsættes for de ledende russeres foragt for liv!

Hvor er jeres optog til den russiske ambassadør i København? Hvor er den gudstjeneste eller højtidelighed, der mindes?

Det virker til, at Krølle Bølle is, lokal øl og bjergsomhed har overtaget på øen, men naturen er der ikke noget i vejen med.

Uddrag af beretning/erindring af Birgith Greve

4. maj 1945

De flygtningeskibe, der kom ind til Svaneke, var fyldt til randen med forkomne og bange mennesker, der ikke havde fået meget med sig. På enkelte små fiskerbåde havde de dog taget en enkelt gris eller nogle høns med. Disse stakkels mennesker blev indkvarteret overalt, hvor man kunne skaffe dem tag over hovedet for eksempel på skolen, hotellets sal, missionshuset med mere. Jeg kan huske, at min mor sammen med den lokale husmoderforenings damer blev sat til at koge grød og suppe til de mange sultne mennesker.

7.maj 1945

Sidst på eftermiddagen cyklede vi mod Svaneke og der mødte vi nogle bekendte, der standsede os og spurgte, om vi havde hørt, hvad der var sket i Nexø, og så fik vi hele historien, om de russiske flyvere, der havde bombet Nexø og Rønne.

…

Man sendte besked til København via Lyngby radio om angrebene, man kontaktede udenrigsministeriet og krigsministeriet, men intet hjalp. Hver gang det var pressetid, lukkede vi op for radioen, og hver gang hørte vi det samme: jubel, glæde, hurraråb - ikke et ord om Bornholm!

9. maj 1945

Han [trommeslageren] gjorde så holdt på bestemte steder og udråbtes sit budskab. Den morgen var beskeden, at alle kvinder og børn skulle forlade byen.

Det var med meget blandede følelser, at vi gik i gang med at pakke det allernødvendigste sammen - tøj, tæpper, mad. Vi læssede det på min cykel, som vil tog med.

Vi mødte min tante og min kusine og fulgtes med dem. Vi gik nord på mod Listed, min tantes forældre boede der, og vi havde regnet med, at vi kunne blive der, men de havde også fået besked om at flygte, så v måtte videre ind på øen.

…

Der kunne fortælles meget om russerne på Bornholm. Men jeg glemmer aldrig det syn, da de første russere kom til Svaneke ... da vi så et mærkeligt optog nærme sig. Det var russiske soldater med heste, gammeldags fjællevogne, hestene forspændt med høje træbøjler, feltkøkkener, hvor ilden brændte og maden kogte. Nogle var mongoler eller kirgisere, de var kronragede frontsoldater, og de så temmelig frygtindgydende ud, de kom også lige fra voldsomme kampe i Østtyskland og var forberedt på at skulle fortsætte kampene mod tyskerne på Bornholm. Det blev heldigvis ikke nødvendigt.

Russerne pÅ Bornholm er et helt kapitel for sig, men sidst i marts 1946 begyndte da tilbagetrækningen, og den 5. april tog den sidste russer fra Bornholm - så Bornholms befrielse er ikke den 5.maj 1945, men den 5. april 1946.

...de var kronragede frontsoldater, og de så temmelig frygtindgydende ud, de kom også lige fra voldsomme kampe i Østtyskland og var forberedt på at skulle fortsætte kampene mod tyskerne på Bornholm.

Birgith Greve - erindringer

Faktaboks

Denne tekst rummer både et læserbrev fra Jens Petersen samt nogle uddrag fra hans svigermors - Birgith Greves – erindringer om sine oplevelser som 13-årig pige i Svaneke i 1945.

Uddragene er udvalgt af debatredaktøren med afsenderens godkendelse.