Radioværter holder fest på Villa Nova

Radioværter holder fest på Villa Nova
Henrik Milling og Nikolaj Molbech er kendt fra radioprogrammet 'FONK! Det er lørdag', som sendes hver lørdag mellem 16 og 18 på P4. Pressefoto
NOTITS | KULTUR | RØNNE | Onsdag 13. april 2022 • 15:19
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | KULTUR | RØNNE | Onsdag 13. april 2022 • 15:19

Den 3. september er der fest i Villa Nova med de kendte radioværter fra P4, Henrik Milling og Nikolaj Molbech.

Villa Nova er blevet købt af Bornholms Efterskole, men inden lokalerne bliver lavet om til undervisningslokaler, så vil Pineapple Events lave en sidste fest i det gamle spillested i Nordskoven.

Til festen den 3. september kommer de to radioværter Henrik Milling og Nikolaj Molbech, som er kendt fra radioprogrammet 'FONK! Det er lørdag', som sendes hver lørdag mellem 16 og 18 på P4.

Det er også funkmusik, som radioværterne vil spille i Vila Nova, og de har planlagt et sæt, som varer hele fire timer.

– Pineapple Events har fundet al discolyset frem fra den gang, og de kulørte lamper, som dekorerede ydre facaden, vil tændes en sidste gang, fortæller Thomas Viborg fra Pineapple Events.

Billetsalget starter den 30. april, og man kan læse mere om arrangementet her: https://fb.me/e/2rSvwVhpb

Inden renoveringsarbejdet går i gang, så vil der blive afviklet en sidste fest på Villa Nova. Arkivfoto: Jacob Jepsen

FÅ ABONNEMENT