Turen finder sted på Hammerknuden og ledes af turleder Henning Madsen, som er en trænet turleder.
Deltagerne mødes på Sandlinien i Sandvig og går langs kysten til Hammerodde Fyr og videre til Salomons Kapel, hvor der holdes en kort pause. Derefter går turen op langs Hjortebjerg og retur til Sandlinien. Turen er på cirka fem kilometer og meget kuperet, så gode vandresko og god balance medbringes. Turen er gratis.
Dansk Vandrelaug er Danmarks største forening af sin art med cirka 9.000 medlemmer og over 2.500 vandreture om året i hele landet.