Klemenskerpræsten leverer gudstjenesten til juledag, den 25. december, mens provst Jacob Holm står for gudstjenesten til en anden markant dag i kirkeåret, nemlig langfredag, den 18. april.
Målet er, at podcastgudstjenester skal være frit tilgængelige for alle, og at hver gudstjeneste vil blive frigivet på den dag, hvor den ligger i kirkeåret. Det er tanken, at man kan lytte til gudstjenesterne, hvad enten man sidder hjemme i stuen, på plejehjemmet eller er på vej på arbejde.
Natkirken i Klemensker
Bogen "Kirkeåret i nye klæder" indeholder billeder og personlige refleksioner fra hver præst. Bogen giver ikke blot mulighed for at deltage i ugens gudstjeneste, men også for at få et indblik i det kirkelige liv i forskellige lokalsamfund.
– Jeg har skrevet om vores natkirketilbud i Klemens Kirke. Der er mange større byer, som har natkirke, men det er mere usædvanligt, at der er natkirke et lille sted som Klemensker. Så det har jeg skrevet nogle tanker om, siger Nikolaj Hartung Kjærby.