Her kan man møde de seks kunstnere, der var udvalgt til Birca Baltic Sea residenciet, som med støtte fra Nordisk Kultur Kontakt har fundet sted i de seneste par uger.
Programmet har været fokuseret på kunstnere fra Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen, der arbejder med økologisk scenekunst. Den danske performancekunstner Tora Balslev har faciliteret forløbet.
– Baltic Sea har fokus på en kunstnerisk undersøgelse af det mere-end-humane, landskabet og vores omgivelser og er samtidig netværksopbyggende i østersøområdet, hvor det giver mulighed for udveksling af erfaringer i dette eksperimenterende felt indenfor kunsten. I år vil mange af kunstnerne arbejde med vand som tema, og det glæder vi os til at se resultaterne af, siger Susanne Danig fra Birca i et nyhedsbrev.