Ny børnebog om Rottenson Crusoe

NOTITS | KULTUR | Tirsdag 31. januar 2023 • 18:42
NOTITS | KULTUR | Tirsdag 31. januar 2023 • 18:42

En stående joke mellem en gammel kammerat om rotter i murene på kollegiet og leg med rim og remser har for David Seeberg udviklet sig til børnebogen Rottenson Crusoe. Det skriver Byens Forlag, som udgiver bogen, i en pressemeddelelse.

Bogen er en rimende fortælling over den klassiske historie om den skibbrudnes skæbne på en øde ø og diverse farer undervejs.

I Rottenson Crusoe møder vi skibsrotten Rottenson, som ender på en øde tropeø efter et skibbrud.

I forsøget på at overleve møder han en hjælpsom ravn, og det bliver til et godt venskab med mange prøvelser undervejs, alt sammen fortalt i rim.

David Seeberg har med bogen en underliggende ambition om at højne niveauet i tilgangen til børnelitteratur ved blandt andet at udbrede kendskabet til en gammel klassiker som Robinson Crusoe i en gendigtning.

– Rottenson Crusoe er tænkt som en overskuelig højtlæsningsbog, som læseren også kan føle sig underholdt af, siger David Seeberg.

– Det vigtigste for mig har været at lave en længere historie drevet frem af nogle sjove, originale rim.

David Seeberg flyttede til Rønne i 2020. Han er født i Odense, og har boet i København i mange år.

Det er sønnen på fire år, der er hans store inspirationskilde, og hans nyeste bog er netop for børn fra fire år og opefter.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT