Ligestilling er på vej i folkekirken

Regeringen fjerner ligebehandlingsundtagelse for kvindelige præster.

Regeringen gør nu op med en undtagelse i ligebehandlingsloven fra 1978, som indtil nu har givet menighedsråd mulighed for at fravælge kvinder som præster af for eksempel religiøse årsager.

Det skriver Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

– Min konklusion efter samtaler med repræsentanter for både flertallet og mindretallene i folkekirken er, at bestemmelsen i dag har mere symbolsk end praktisk betydning for folkekirken, siger kirkeminister Louise Schack Elholm (V) i pressemeddelelsen.

Fortsat rummelig

Ministeren understreger, at der "skal være ligestilling mellem mænd og kvinder i folkekirken på samme måde som i andre dele af det danske samfund".

– Det ændrer ikke på, at vi fortsat har en rummelig folkekirke, hvor det enkelte menighedsråd selv vælger sin præst, siger ministeren.

Hun vil nu udstede en ny bekendtgørelse som ophæver undtagelsesbestemmelsen fra ligebehandlingsloven, som vedrører præstestillinger i folkekirken.

Det vil herefter ikke længere være lovligt i folkekirken at indstille, ansætte eller fravælge kandidater på baggrund af deres køn.

I begyndelsen af 2024

Beslutningen kommer blandt andet i kølvandet på et opråb fra landets biskopper i oktober 2022.

Her kom biskopperne med en fælles opfordring til at afskaffe undtagelsesbestemmelsen for folkekirken, da de mente den var "forældet og unødvendig".

Undtagelsesbestemmelsen har dog mere været symbolsk, end den har været brugt i praksis, siger Louise Schack Elholm (V).

– Trods bestemmelsen er næsten 60 procent af præsterne og over 40 procent af provsterne i dag kvinder, siger hun.

Bestemmelsen forventes at blive ophævet i begyndelsen af det nye år.

Kønspolitik over teologi

Fra retsteolog Kristine Garde lyder det, at man med beslutningen sætter kønspolitikken over teologien.

Hun peger på, at et mindretal af de danske folkekirkemenigheder har den opfattelse, at præsteembedet er forbeholdt mænd, fordi de mener, at der er en bibelsk begrundelse for det.

– Hvis vi ikke kan tale om teologisk begrundet frihed i folkekirken, så er rummeligheden ikke særligt rummelig længere, siger hun til Ritzau.

Hun kommer med det eksempel, at hvis en menighed kun får kvindelige, kvalificerede ansøgere, så kan de ikke genopslå stillingen.

– På den måde kan de ikke få den mandlige præst, som de af teologiske grunde ønsker sig, siger hun.

Kristine Garde ser dog ikke noget problem ved at fjerne bestemmelsen, hvis man kunne finde en mellemløsning, hvor man giver disse menigheder mulighed for eksempelvis at genopslå stillinger.