I alt gætter hun på, at de over tre dage har underholdt små 1000 tilskuere på lokationerne i Svaneke, Nexø og Rønne, og det er et ganske pænt tal, når det er første gang, de gæster kommunen med juleshowet, og det derfor ikke er en del af bornholmernes juletraditioner.
– Vi besluttede at tage nogle dage væk på Sjælland for så at kunne tage en tur til Bornholm. Vi har ikke så mange måneder at gøre med, så man må vælge, hvor man vil bruge dagene.
Derfor tog hele truppen altså til Bornholm, hvor de havde lejet en stor gård, der fungerede som residens, mens de i løbet af dagene stillede op, spillede forestillinger og pillede ned. Den måde at turnere på kan bestemt anbefales, fortæller Camilla Frimann.
– Det var simpelthen så hyggeligt, og der var så meget sne. Vores artister som ikke har været på Bornholm før kom en tur ud og kigge lidt på Svaneke, og det fungerede rigtig godt.
Derfor kan hun også allerede nu fortælle, at årets juletur til Bornholm ikke bliver den sidste - det er faktisk planen, at Baldonis Julecirkus allerede vender tilbage næste år på nogenlunde samme tid - og hvis alt går planmæssigt bliver det igen med en spilledato i weekenden.