Museet fortæller, at ni personer har fået lov til at fortælle om en tid, der er gået. Nogle snakker bornholmsk, og alle har noget på hjerte. Der er blandt andet historier om arbejdet i fisken i Nexø, om fiskeriets storhedstid, om skolegang og om livet på landet.
Tanken er, at fortællingerne i "Der var en gang – for lidt siden" skal kunne bruges i formidling og undervisning fremover. Til at begynde med ligger materialet på hjemmesiden Bornholmskebilleder.dk, men det er meningen, at det også skal indgå i udstillingerne på et fremtidigt Bornholms Museum.
Projektet er blevet til med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.