Her kan du komme tæt på havørredernes kamp mod åens strømhvirvler

De springende havørreder og Peder Dam Jespersens Minde er blandt højdepunkterne på denne decembergåtur med Sillehoved.

I december svømmer Østersøens havørreder op gennem de bornholmske åer for at gyde. Denne ”bryllupsfest” kan opleves ved mange åer, Læså, Øle Å, Bobbe Å, Gyldens Å og Døndale Å samt Muleby/Bakke Å og Blykobbe Å nord for Rønne.

Selv om havørrederne gyder langt fra havet, kan man opleve deres spring over åernes sten og andre forhindringer. Et godt sted er ved Blykobbe Å nær den tidligere vandmølle og Prinsens Kilde.

På denne vandretur kan man opleve havørrederne, gamle gravhøje og mindestenen ved Prinses Kilde, ældre dages laksetrapper samt en sø efter en ler- og kulgrav fra 1850. Turen kombinerer således naturen med områdets gamle kulturminder.

På landevejen Rønne-Hasle fører en vej gennem skoven til Skovly. Efter ca. 300 meters kørsels ses to store gravhøje på begge sider af vejen. Herfra begynder turen, der parkeres ved de små sideveje. Strækningen er på 4 kilometer uden svære passager, husk fornuftigt og solidt fodtøj.

Vandreturens højdepunkter

De springende havørreder.

Peder Dam Jespersens Minde ovenpå den ene gravhøj.

Prinsens Kilde og stien langs åens ældre laksetrapper nær Rævebro ved Skovly.

Søen efter teglværket fra 1850 og stien langs åen til udløbet ved sandstranden.

Peder Dam Jespersens minde oven på en stor gravhøj.

Sandflugtsskoven

Strækningen mellem Rønne og Hasle kaldes Sandflugtsskoven. I ældre tider var det et sandet område med flyvesand og store klitter. Det blev tilplantet i 1819 af Peder Dam Jespersen. Oven på den største gravhøj ved parkeringspladsen opsatte man i 1889 et minde om skovens skaber, en granitvase ovenpå en sokkel. På den blev der indhugget: ”I taknemmelighed fra husmandskonerne i Nyker”. Under vandreturen gennem plantagen ses mange kuplede høje med nåletræer, det er de gamle klitter.

Fra parkeringspladsen følger man stien på den modsatte side af landevejen nedad til en ejendom med en flot have ud mod åen. Det er den tidligere Vandmølle Kro, man kan stadig se cementfundamentet til vandmøllen. Her kan man se havørredernes kamp mod åens strømhvirvler.

Ved den gamle vandmølle ses ofte springende havørreder.

Prinsens Kilde

Herfra følger man stien langs åen mod venstre. Kort efter ses på den modsatte side en mindesten, kantet af to sorte striber af basalt. Den blev opsat ved en kilde og fik navnet Prinsens Kilde da kronprins Christian Frederik i 1824 fik vand fra kilden til sin the. (senere kong Christian VIII). Senere fik sandflugts kommissær Jespersen prinsens tilladelse til opsætning af mindestenen med datidens svulstige sprogbrug.

Den samme kilde blev bagefter et samlingssted for Rønnes borgere, med salg af kaffe og kage. Da vandmøllen i 1875 fik tilladelse til gæstgiveri blev kilden glemt.

Mod Rævebro og Skovly

Stien langs åen ender ved en større vejbro, kaldet Rævebro. På den højre side af åen ses store sten der skaber fos, her er store chancer for iagttagelse af havørreder. Flest når det er overskyet vejr.

Når åens vandmængde er størst, svømmer de kønsmodne havørreder op til deres gydepladser. Der skal være grus på bunden af åen samt sten, der ilter vandet. Hunnerne kommer først, når hannerne nærmer sig kan der opstå hårde kampe mellem dem, ofte med døden til følge. Bagefter ”kaster” hun sine laksefarvede æg ovenpå gruset, der bliver befrugtet af sæden fra den sejrende han. Hans rolle er dermed slut, enten dør han eller svømmer tilbage til havet.

Hunnen graver æggene ned i gruset og svømmer ud i havet, hun ser aldrig sit afkom. Æggene klækkes i maj og juni, de små unger bliver i åen til de er fem år gamle, hvor der sker noget mærkeligt. De har den samme far og mor, men nogle af dem bliver i åen altid og kaldes bækørreder. Andre svømmer ud i havet og bliver til store havørreder, der altid vender tilbage til den samme å for at gyde.

De gamle laksetrapper hvor man kunne fange opgangs ørrederne ses endnu.

Laksetrapper og gamle ler- og kulgrave

På broens modsatte side ses endnu rester af såkaldte laksetrapper, hvorfra man kunne fange havørrederne om efteråret. Derfra løber åen gennem Skovlys private have og bliver forvandlet til en bredere å. Stien langs åen starter til højre ved Skovly. På vejen til hotellet ses til højre små søer med sort vand. Det er ældre tiders kul og ler grave.

Sorthat Kul- og Teglværk

Omkring 1850 blev firmaet stiftet for at opgrave kul, bagefter anvendte man leret til tegl og mursten. Både kul og mursten blev udskibet fra kysten, dermed skulle åen laves bredere, så mindre både kunne sejle produkterne ad åen til havet og en mole. På den måde kunne man fragte 20.000 tønder kul og en million mursten om året.

Desværre blev eventyret kortvarigt. Firmaet lukkede i 1864 men genopstod i 1889 som Hasle Klinker og Chamottestens Fabrik ved nogle nærliggende lergrave. Det firma hører også til fortiden.

Historien om Skovly

Efter lukningen af teglværket købte en pensioneret sømand området. Han opførte et traktørsted med navnet Gundbergs Have. For gæsterne blev der lavet sejlture, så de kunne ro ned ad åen og tilbage igen. Navnet blev senere til Skovly. Åen er i vore dage ikke et trækplaster, det er den gode badestrand.

Man følger stien langs åen, kantet af elletræer og ved udløbet siv og dunhammer. Måske ses en flyvende isfugl, en fiskespiser med isblå farver, som ofte opholder sig hvor der er føde. Ved udløbet er der en bro over åen, følg den til modsat side og tag stien over de gamle klitter, bevokset af fyrretræer. Der er flere skovstier gennem plantagen. Den midterste vil efter en kilometer mod syd møde en ny skovsti. Der går man mod venstre og kort efter ses parkeringspladsen med bilen.

Rigtig god tur.

Ved udløbet vokser der dunhammer og marehalm på de lave klitter.