Gudhjems nisser dystede i blæsevejr

Gudhjems nisser dystede i blæsevejr
Petanquenisserne i Gudhjem havde en hyggelig dyst trods blæst fra øst. Vilmer Mortensen fra Øvre Melsted løb med sejren. Foto: Anita Holm
NOTITS | 5. DEC 2022 • 17:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
5. DEC 2022 • 17:30

Petanquenisserne i Gudhjem måtte stride sig gennem en uvenlig og kraftig blæst fra øst og enkelte dråber, da årets julemand skulle kåres på banerne på Gudhjem Havn.

Vinder blev Vilmer Mortensen fra Øvre Melsted, der som den eneste vandt alle sine tre kampe med en plusscore på 13 point. Den store vandrenisse tager derfor ophold i Melsted, indtil julen 2023 er på trapperne. På andenpladsen kom Lasse Falkenberg med to sejre og plus 10 point, mens Bent Jensen med to sejre og seks point indtog tredjepladsen.

Det fremgår af en mail.

I dagens anledning slog Malenes Galleri ved banerne dørene op som en kærkommen varmestue, der blev flittigt benyttet. 3. halvleg bød på julehygge med gløgg og hjemmebagte æbleskiver.