Alle gæster kommer ind ad grusvejen fra Torneværksvej, mens Porcelænsvej holdes fri som redningsvej.
Dance Vibration ønsker ikke at oplyse tal for, hvor mange billetter, der er solgt. Men man er godt tilfredse indtil videre. Festivallen har hidtil været for 18+, men da en fri festivalplads byder på flere muligheder, har arrangørerne åbnet for et begrænset antal billigere ungdomsbilletter til de 16-17 årige.
– De unge skal også have lov. De har været spærret inde, og der har været alt for lidt fokus på kulturlivet under pandemien, mener Tobias Krähmer.
Elektronisk musik
– Vi er en frivillig forening, som ikke skal tjene penge. Bliver der overskud, bruger vi det til at investere i nye arrangementer, siger Dance Vibrations formand.