Eftersom der ikke just var dømt slankemad, skulle kalorierne have en hjælpende hånd til at forsvinde igen, og her trådte DGI Bornholms direktør, Karen-Magrethe Hansen Bager, i karakter. Hun dirigerede deltagernes puls op i et omfang, så armene slet ikke kunne komme ned igen, hvilket billederne tydeligvis dokumenterer.
Carl Johan Pickel var dog utvivlsomt den af de knap så unge øboere, der fik mest ud af dagen. Han kunne nemlig slæbe en velvoksen gavekurv hjem som vinder af dagens konkurrence.
En kamp mod ensomhed
Det er Folkebevægelsen mod Ensomhed, der er primus motor for en lang række spis-sammen-arrangementer i uge 17 og 45 på tværs af hele landet.
Formålet er ganske enkelt at bringe mennesker sammen, der savner at være en del af et fællesskab.