Den del, vi skal bruge fra grisen, er gelatine. På trods af at lige netop det produkt er et slags symbol på, at man bruger alt fra grisen – som det populært siges, er det eneste der går til spilde fra en gris, skriget – så er det et lidt udskældt produkt, da det jo ofte gemmer sig i slik.
Det kan godt gøre nogle lidt uoplyste vegetarere pænt sure. “Arjjj, så var der bare gris i hele den pose engelske vingummier, som jeg plejer at elske”. Ja, sådan er det nu engang, og man må håbe, at folk bliver bedre til at læse på ingredienslisten, inden de fyrer den lækre kombination af kunstige smagsgivere, uhyrlige mængder sukker og afkog fra døde grise ind i kæften.
Men lige netop det der afkog fra de døde grise, er det, vi skal bruge i dag. Der er jo et vegansk alternativ, agar agar, men jeg har ikke noget og har i øvrigt aldrig lært at bruge det. Måske er det en udfordring, jeg skal tage op…?
Jeg afbryder lige med en reklame: I går blev Tidendes og min nye bog MÂD sendt til tryk. Det er en samling af nogle af årets opskrifter. I modsætning til sidste års bog, Vild Sulten, så er MÂD mere en decideret kogebog med nogle af alle de opskrifter, som jeg og avisens læsere har skruet lidt på i årets løb. Vi er både omkring klassikerne som saltstegt sild og plankebøf, men også det nye fine tiltag med de bornholmske bælgfrugter kommer under en kærlig behandling – på en positiv måde, vel at mærke.