Målet skal nås med flere forskellige tiltag, hvor fælleskontingent blot er et af dem.
– Vi indfører et fælleskontingent, det vil sige, at man som medlem i ØIF kan dyrke alle de idrætter man har lyst til, når først man har betalt én gang. For det andet nedsætter vi kontingenterne betydeligt. De fleste vil opleve en besparelse på mellem 30 til 50 procent af de hidtidige satser, fortæller formanden.
Det tredje ben i genskabelsen bygger på sammenhold og frivillighed, og derfor inviterer foreningen til åbent hus den 8. juni, med håbet om at tiltrække en masse mennesker der dels vil afprøve nogle af aktiviteterne omkring hallen og fodboldbanen, dels komme med nye ideer til aktiviteter som ØIF kan afholde.
– Vi tænder op i grillen, så du kan medbringe aftensmaden og vi hygger i et par timer, og sammen vil vi arbejde på at nå vores målsætning om at vinde det tabte tilbage, lyder opfordringen fra Mogens Christiansen.