Sidste søndag holdt Svaneke Bio en første mini-galla for sine støttemedlemmer og annoncører.
Godt 40 havde meldt sig til og dukkede op fulde af forventninger til den søde, morsomme italienske film "Mine Aftner i Paradis", der rangerer som en de 50 bedste spillefilm nogensinde, og det kunne publikum kun bekræfte, oplyser kasserer i foreningen Erik Mohr i en pressemeddelelse.
I pausen blev der budt på håndsnacks fra stjernekok og billetsælger Jan Hurtigkarls hånd – bistået af nogle af biografens frivillige. Andre skænkede fadøl sponseret af Svaneke Bryghus og vine fra Svaneke Brugs. Svaneke Bio har i alt 30 frivillige billetsælgere og operatører.
Gruppen af støtte-medlemmerne, der slutter op om og støtter Svaneke Bio gennem et årskontingent på 150 kroner, har efter corona-lukningen heldigvis været i kraftig vækst og er nu oppe på 110 medlemmer.