Bus ændrer rute på grund af Ladywalk

NOTITS | 19. MAJ 2023 • 08:54
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
19. MAJ 2023 • 08:54

Tiden for det populære motionsarrangement Ladywalk nærmer sig.

Mandag skal kvinder fra hele øen gå tur i Rønne med start og mål på Rønne Stadion Nord. I den forbindelse ændrer BAT en del af ruten for bybus 23 mellem klokken 17 og 19.

I det tidsrum kører bussen som normalt ad Byledsgade til Borgmester Nielsens Vej. Derfra drejer den til højre ad Borgmester Nielsens Vej og videre ad Almindingsvej og Østre Ringvej, inden den kører tilbage på ruten.