Bornholms Højskole: 2024 blev et rekordår

På Bornholms Højskole går det godt. Her måtte forstander Solveig Thorborg for første gang i højskolens historie sætte elever på venteliste til forårssemesteret i 2024. Skolens outdoorlinjer er i vækst, og de traditionelle kunstneriske fag trækker stadig folk til øen. For nyligt åbnede højskolen dørene for tidligere elever til de såkaldte "Ekkodage".

Bornholms Højskole kunne i weekenden byde velkommen til 44 tidligere elever på årets "Ekkodage", som gammel elevarrangementet også bliver kaldt. Her var tidligere elever fra nær og fjern samlet for at mindes de gode stunder på Bornholm. For de flestes vedkommende lever særligt én ting videre i dem efter endt skoleophold på øen: Den indre ro.

Liv Brygmann, Sophie Hildebrand og Lola Gammelgård er alle tidligere elever på Bornholms Højskole. I dag bor de alle tre i København og er vendt tilbage til storbyens pulserende liv. Men for en stund bestod deres tilværelse af ro, kontakt til naturen, samvær med venner og kreative udfoldelser. Det er i hvert fald de ting, som fylder mest i deres erindringer fra deres tid på Bornholms Højskole.

Hvorfor endte valget med at falde på Bornholms Højskole frem for andre højskoler?

– Jeg valgte den meget på grund af naturen og afstanden til alt andet. Og så så den hyggelig ud, både uden på og inden i. Men specielt det her med den smukke natur. Her er meget specielt, fortæller Lola Gammelgård.

– For mig var det stemning, atmosfære, og så var det nogle fede og kreative fag. Jeg synes, at det var svært at vælge, hvilke fag jeg ville have, fordi jeg egentlig gerne ville have dem alle sammen. Jeg overvejede lidt af det hele. Der var så mange muligheder, så derfor valgte jeg Bornholm, lyder det fra Sophie Hildebrand.

– Jeg havde overvejet, at jeg gerne ville på højskole, og så nævnte min veninde overfor mig, at der jo fandtes en højskole på Bornholm. Jeg havde aldrig været på Bornholm før. Ikke engang i 7. klasse. Så jeg tænkte okay, så prøver jeg Bornholm, lyder det fra Liv Brygmann.

– Samme her, jeg havde heller aldrig været på Bornholm før eller besøgt skolen, tilføjer Sophie Hildebrand.

Skønt fordelt på to forskellige årgange startede pigerne alle i forårssemesteret, hvilket af naturlige årsager medfører, at man flytter til Bornholm i vintermånederne. For den gængse bornholmere er det alment kendt, at vintrene på Bornholm er en del mere lukkede og stille end den bornholmske sommer, som sprudler af liv. Men for de tre elever kunne overgangen til tider virke som en stor omvæltning.

– Jeg kan huske, at jeg tænkte, Bornholm er jo solskinsøen, men nu skal jeg jo være der fra vinterhalvåret. Hvordan bliver det mon? Det var en ret voldsom forandring at se Bornholm gå fra den lukkede vinter til den livlige sommer. Det var sjovt at prøve, men også lidt ærgerligt, at der var så lukket om vinteren, fortæller Liv Brygmann.

– Jeg syntes, at det var hyggeligt. Vi startede om vinteren, og det gav os godt mulighed for at lære hinanden rigtig godt at kende, tilføjer Lola Gammelgård.

– Man lever i en boble, når man er her. Når man kommer til øen og kører hen til skolen, sker der bare noget. Der er en anden luft og energi her. Der er noget helt særligt, som gør, at her er så roligt. Der er nogle faste rammer for vores hverdag, og rammer for at skabe et sammenhold, men samtidig er det bare så frit, at vi kan skabe det selv. Skolen er noget, som hvert ophold skaber. Hvert år består den af nye mennesker, nye relationer og nye sammensætninger. Så jeg føler, at skolen ændrer sig virkelig meget fra ophold til ophold, forklarer Sophie Hildebrand.

Pigerne fortæller, at hver årgang eller hold fik en sum penge til at handle ind til et lille projekt for. Det, de købte, skulle være en fælles ting til skolen, som kunne leve videre efter deres tid. Pigerne fortæller, hvordan nogle årgange har fået indkøbt høns og bygget et hønsehus, andre har fået etableret et område med hængekøjer, mens en anden årgang valgte at indkøbe en trampolin til højskolens have.

Lola Gammelgård, Sophie Hildebrand og Liv Brygmann deltog alle i gammel elevweekend på Bornholms højskole. Foto: Katrine Westh Sørensen

'Lige så snart jeg træder tilbage på Bornholm, så er jeg 10 år igen'

Der er særligt to temaer, som pigerne hver især vender tilbage til, når de fortæller om deres tid på Bornholm. Det ene tema handler om ro. Ro i sindet, ro i naturen, omgivelserne og miljøet, og roen til at finde sig selv. Det andet tema handler om magien på Bornholm. En magi, som vækker legebarnet til live, fortæller pigerne.

Hvad tager I jer med hjem fra opholdet på Bornholm?

– Det, at man er så langt væk og lever i ro i så lang tid, gør også, at roen ikke bare sådan lige forlader en, når man kommer hjem. Den bliver der, fordi man har gået rundt i en rolig boble i et halvt år, siger Liv Brygmann.

– Jeg har det på samme måde. Det er specielt roen. Nu bor jeg midt i København, og det er en helt anden verden. Så jeg savner også bare at kunne gå midt ud i naturen i Ekkodalen uden mennesker over det hele. Parker i København er bare ikke det samme, fortæller Lola Gammelgård.

– Man kan godt fare vild i naturen her, det kan man ikke i København. Og her følger man virkelig med i årstiderne og farverne, der skifter på træerne. Det gør man slet ikke på samme måde i byen, tilføjer Liv Brygmann.

Har jeres ophold på Bornholm givet jer nye overvejelser i forhold til, hvordan I vil indrette jeres liv?

– Helt sikkert. Det, jeg har taget med mig hjem, er først og fremmest nogle virkelig stærke relationer. Nu har vi en tæt vennegruppe hjemme i København fra højskolen, hvor vi tit snakker om, hvor meget vi savner Bornholm, skolen og værkstederne. Hvordan kan vi genskabe det, vi havde på øen? Og det har gjort, at vi har siddet og kigget på at købe et sommerhus sammen, fortæller Sophie Hildebrand.

– Det er lidt magisk. I går, da vi ankom med færgen, skete der virkelig noget. Det havde egentlig også været fint nok vejr i København, men ikke rigtig noget vi havde lagt mærke til. Da vi så kom af færgen til synet af en helt pinkfarvet himmel og skulle køre hen til skolen, tænke jeg bare på, hvor meget magien fylder herovre. Historier om de underjordiske og spøgelseshistorier gør bare, at man føler sig som en på 10 år igen. At sidde omkring bålet og synge remser og bare lege og hygge sig i det. Lige så snart jeg træder tilbage på Bornholm, så er jeg 10 år igen. Det er helt magisk. Den følelse havde jeg helt glemt inden højskole, lyder det fra Liv Brygmann.

Forstander på Bornholms Højsole, Solveig Thorborg, kunne i weekenden byde gamle elever velkommen til årets "Ekkodage". Foto: Katrine Westh Sørensen

2024 var rekordår for Bornholms Højskole

Årets Ekkodage har været en succes. De 44 tilmeldte tilbragte weekenden sammen med de 55 nuværende elever, og selvfølgelig højskolens lærere, som stod for weekendens arrangementer. Højskolens forstander Solveig Thorborg er stolt. Endnu mere stolt er hun over at kunne fortælle, at højskolen slog rekord i 2024. For første gang i Bornholms højskoles historie måtte hun nemlig sætte elever på venteliste til forårssemesteret i 2024.

– For første gang i Bornholms højskoles historie har vi oplevet at måtte oprette en venteliste, fordi vi havde for mange ansøgere. Det var nu her i foråret 2024, hvor 72 elever startede. Der var en venteliste på 10-15 stykker, siger Solveig Thorborg.

Hun fortæller også, at kombinationen af keramikkens renæssance og outdoorlinjernes opblomstring på Bornholm har været med til at danne nye rammer for Bornholms Højskoles muligheder. Samtidig mener hun dog også, at der generelt er en højskoletendens i Danmark i disse år, som både kan være en reaktion på folkeskolereformen og coronaårenes påvirkning på årgangene. Ikke desto mindre resulterer det i, at flere og flere søger mod Bornholms Højskole.

Hvad tager eleverne med hjem herfra?

– De kommer helt klart hjem med en kæmpe kærlighed til Bornholm og højskolens værdier samt et fokus på kunsthåndværk og natur. Man kan jo vælge en højskole, hvor andre fagområder er i højsædet. Alle mulige ting. Det er der andre højskoler, der tager sig af. Vi tager os meget af det her med at være en oase til at udforske nogle mere slow-life tendenser som en reaktion på det meget hektiske og det selvpromoverende, fortæller Solveig Thorborg og fortsætter:

– For fem år siden havde skolen været i en periode med krise. Nu har vi haft fem år med genopbygning. Det er simpelthen så sjovt og dejligt, at vi inden for den økonomi vi har får brugt vores rum, udvidet og lagt nogle ting sammen, så vi får nogle bedre undervisningsforhold.