Har opnået milepæl: 'Det er jo fantastisk stort'

Torben Østergaard Møller

Journalist

Timmi B. Kromann omdanner med udgangspunkt i sin butik i Svaneke, Kokolores, primært tekstiler til tøj og indretning, men indimellem sætter hun alt ind på et rent kunstnerisk udtryk – og lige nu glædes hun over, at hun på den konto er kommet gennem nåleøjet til fornem udstilling.

Timmi B. Kromann kommer oprindeligt fra en lille landsby i Nordtyskland, men i 1990 besluttede hun sig for at rive et år ud af kalenderen og tage til Bornholm med sin datter.

Tage et sabbatår, simpelthen.

Øen forlod hun dog aldrig igen, og i dag residerer hun med sin butik, Kokolores, i Svaneke, hvor hun udfolder sig inden for kunsthåndværk og tekstildesign.

Dertil er hun for tiden rigtig glad, for det er nemlig lykkedes hende at komme med på Biennalen for Kunsthåndværk og Design, som finder sted i Ebeltoft på Museet for Glaskunst fra 9. oktober og til 22. februar, og som faktisk også markerer sit 30 års-jubilæum.

– Det er en vanvittigt flot udstilling, siger hun.

– Og det er en kæmpe glæde at få lov til at være med, og at man på den måde bliver anerkendt for sit kunstneriske virke.

Ja, hvordan var det at få at vide, at du skulle deltage på biennalen?

– Det er en af de største anerkendelser, man kan få her i Danmark. Det er jo fantastisk stort, siger Timmi B. Kromann.

Er deltagelsen i biennalen det største, du har oplevet med dit virke?

– I Danmark vil jeg sige, at det er, men jeg var jo også for mange år siden en af 10 kunsthåndværkere fra Danmark, som blev inviteret af Louvre i Paris til at udstille der. Altså, ikke i selve museet, men i nogle udstillingshaller, som ligger under den store glaspyramide i museets gård. Jeg tror ikke, det kan blive større, siger hun, som i 2001 etablerede sin virksomhed, Kokolores.

I øvrigt et umiddelbart opfattet ganske humoristisk navn, idet der er tale om et gammeldags tysk slangudtryk, som betyder vrøvl, meningsløs snak eller pjat.

Hun forklarer dog, at denne betydning stammer fra det sydlige Tyskland, og at der, hvor hun kommer fra, betyder det "finurligheder", hvilket trods alt er lidt mere afdæmpet, men lad os ikke desto mindre straks slå fast, at der ligger mere alvor bag hendes butik og værksted end som så.

– Jeg producerer og sælger hovedsageligt beklædning, primært til damer, og tekstilprodukter til bolig, siger hun.

Anonym optagelse

Biennalens raison d’être er at give et indblik i, hvad der netop nu optager de danske formgivere.

Eller som man mere præcist kan læse på biennalens hjemmeside:

"Her udfolder 26 kunsthåndværkere og designere aktuelle og eksperimenterende tilgange til proces, materiale og håndværk inden for glas, keramik, tekstil, papirhåndværk, sølvtøj og design".

I øvrigt er også Indio Möglich, som er elev på Glas og Keramikskolen i Nexø, at finde blandt deltagerne med sine vaser.

Timmi B. Kromann forklarer, at det er foreningen Danske Kunsthåndværkere & Designere, der arrangerer biennalen, og at der er et såkaldt open call, som gør, at de interesserede kunsthåndværkere og designere kan indsende skitser eller billeder af, hvad de gerne vil deltage med, og ud fra hvilke kuratorerne af udstillingen kan beslutte, hvem der bliver inviteret indenfor.

Ved hver biennale udpeges der en kuratorgruppe, som så bestemmer, hvordan og hvorledes det hele skal foregå.

I år består gruppen af Kamma Rosa Schytte, Kasper Kyster, Josefine Krabbe og Lærke Ryom, som alle fire også i 2019 var stiftere af Ukurant, som er en udstillingsplatform for nyuddannede designere.

– Og det, der var nyt i år, var, at de besluttede, at det skulle være anonymt, det man sendte ind, så de ikke vidste hvis værker, der var tale om, siger Timmi B. Kromann.

Dertil skal de indsendte værker være nye og skabt til biennalen, og hun indsendte da også selv nogle skitser til, hvad hun i givet fald ville producere, hvis hun blev udvalgt til deltagelse.

Og de faldt altså i kuratorernes smag.

På biennalens hjemmeside kan man læse såkaldte artist statement, som er kunstnernes egne udtalelser om eller beskrivelse af værket, de deltager med (se andetsteds her på siderne), men Timmi B. Kromann slår også fast, at sådan en udtalelse mere henvender sig til den faglige verden, end til publikum.

– For det er ofte, når man læser det som almindeligt menneske, lidt noget volapyk, siger hun ærligt.

Hendes eget bidrag til biennalen består hverken i beklædning eller noget til boligen, som hun jo ellers beskæftiger sig med til daglig.

– Det er et kunstnerisk objekt, forklarer hun.

– Jeg har i alle årene, siden jeg etablerede min virksomhed, arbejdet kunstnerisk i en lille skala. Og det har jeg faktisk gjort for at bevare min kærlighed til tekstil. Jeg har altid gjort det på den måde, at jeg har sat mig fri fra starten ved at sige, at når jeg arbejder kunstnerisk, så behøver det ikke passe til noget eller nogen, og det er ikke til salg.

– Det har simpelthen altid været udgangspunktet for mig, så jeg har aldrig rigtig set det som noget kommercielt, det er noget, jeg gør for min egen skyld og for kærligheden til mit fag. Og her for to år siden, tog jeg en beslutning, fordi jeg tænkte, at okay, nu er jeg blevet så gammel, at jeg ikke kan sige længere, at det kunstneriske må vente.

– Nej, nu skal det være nu, og så gik jeg faktisk i gang og begyndte at tage det alvorligt. Jeg har da udstillet mange steder i løbet af årene, men nu tager jeg det altså mere seriøst i forhold til ikke at udskyde noget.

Vaser i strik

Timmi B. Kromans bidrag til biennalen er nogle skulpturer, der ligner vaser, men de er faktisk håndstrikket i papir, og hun forklarer, at det kan begrundes gennem tre historier.

Dels er der det tidligere omtalte officielle artist statement.

– Som ingen kan huske bagefter, siger hun på en måde, så man får indtryk af, at det udtrykt i plattysk nærmest er en omgang "kokolores", altså i den sydtyske fortolkning.

– Den anden historie er faktisk, at for nogle år siden havde ACAB (Arts And Craft Association Bornholm, red.) en udstilling i forbindelse med sit 20 års-jubilæum, som hed "Porcelænbryllup". Og så gav jeg mig selv den opgave, at jeg skulle fortolke porcelæn, så jeg begyndte at kigge efter materialer, altså en tråd, som bedst kunne ligne porcelæn.

– Jeg fik sendt materialer hjem fra hele verden og fandt til sidst noget papir fra Japan, som jeg synes har en porcelænsagtig karakter, og så begyndte jeg at lave de her små vaser.

Og nu slår vi om til hendes tredje historie om sit bidrag til biennalen:

– For mig er det sådan set et symbol på mig selv og mit liv. Jeg bliver meget ofte spurgt, om jeg føler mig som dansker eller som tysker. Jeg har jo efterhånden levet lidt længere tid i Danmark, end jeg har levet i Tyskland, men med det her projekt har jeg sagt, at okay, hvis jeg nu kigger på mit liv, så tager jeg teknikken fra min barndom i Tyskland, hvor jeg lærte håndstrik, og så kombinerer jeg det med formsproget, som jeg kender fra Bornholm, for nu bor jeg jo her.

– De fleste af mine kolleger er keramikere, og der eksisterer den her lange tradition for keramik på øen. Så jeg forbinder simpelthen håndstrikket, som symboliserer Tyskland, med formsproget i keramikken, som symboliserer Bornholm. Og så tager jeg et materiale, altså den røde tråd i projektet, som her er papir, og som symboliserer det uvisse eller livets vej, siger Timmi B. Kromann.

Tror du, at din deltagelse i biennalen på en eller anden måde vil kaste noget af sig i form af bestillinger eller opgaver?

– Altså, det tænker jeg, at den allerede har gjort, for jeg er blevet inviteret til en stor udstilling i Tyskland næste år, som handler om papir. Og det er sket på grund af biennalen. Men ellers vil jeg sige, at jeg tit bliver spurgt om, hvad jeg har af forventninger, altså, hvad der skal komme ud af det, og jeg ser det faktisk på en helt anden måde. Jeg ser det, som at min deltagelse i den, er det, der er kommet ud af alt det, jeg har lavet de seneste 25 år.

Det er en slags kulmination?

– Ja, det er belønningen. Jeg har egentlig ikke en forventning om, at der skal komme noget særligt ud af det, for det her er udmærkelsen for det, jeg har beskæftiget mig med i de mange år, siger Timmi B. Kromann.

Timmi B. Kromann

Timmi B. Kromann forklarer på sin hjemmeside, kokolores.dk, at hun arbejder både med serieproduktion af produkter til butikssalg og med eksperimenterende, kunstneriske projekter.

Det kunstneriske arbejde har gennem årene resulteret i flere anerkendelser og priser for originalitet og håndværksmæssig kvalitet.

Hendes stofkollektioner er syet af 100 procent rest– og overskudsmaterialer fra eksklusive, italienske modehuses produktioner, som ellers ville gå til spilde. Garnet til strikprodukterne udvælges med samme omhu og hentes fra europæiske spinderier med stærke håndværkstraditioner.

Værket

Timmi B. Kromanns værk hedder "It’s not a vessel" – "Det er ikke en beholder", altså det er ikke en vase – og i et såkaldt artist statement på biennalens hjemmeside kan man i faglige termer læse, hvad hun vil med det:

"Timmy B. Kromanns praksis udfordrer etablerede forestillinger om relationer mellem teknik, form og materiale i kunsthåndværket.

Gennem en eksperimenterende tilgang kombinerer hun tekstile teknikker som håndstrik med keramikkens formsprog og papirets lethed. Værkerne balancerer mellem det bløde, det hårde og det skrøbelige og skaber nye æstetiske og materielle sammenhænge.

Projektet undersøger tilhørsforhold, både mellem materialer og mellem discipliner. Kromann ønsker at åbne rum til tværfaglige fællesskaber og fornyede forståelser af kunsthåndværkets muligheder".

Kilde: biennalen.dk