Alle bornholmere genkender de blå tonstunge tankbiler fra BHS, som fragter gylle fra a til b - og retur.
Biogasværket i Aakirkeby er en travl arbejdsplads.
Energistyrelsen er netop kommet med en helt ny undersøgelse af problemerne med udslip af metan fra de danske biogasværker. Det er meget, meget værre end hidtil antaget. Metan er en langt værre forureningskilde end CO2. Det står at læse i bladet Ingeniøren
Biogasværket på Bornholm har været ejet af biogasselskabet Bigadan, men ejes i dag af nogle mennesker på de bonede gulve på Pall Mall, London.
Hvorfor skal dette Londonbaserede firma belaste Bornholm med helt unødig forurening?
Det koster mere på klimaregnskabet at holde dette gyllekogeri i gang, end der kommer energi ud af anlægget. Man går så at sige over åen efter vand.
Og hvem betaler for den kraftige slitage af vejene på Bornholm? En lastbil slider cirka 10.000 gange mere på asfalten end en personbil.
Fornemmeste opgave
Anne Thomas får fremover det politiske ansvar for denne kraftige metanforurening. Det må blive hendes fornemmeste opgave at få elimineret alle former for forurening fra biogasværket i Aakirkeby - subsidiært kræve en total lukning af gasfabrikken.
Udtrykket "Bright Green Island" klinger hult.