Bornholmerugen: Sved i tastaturet

Bornholmerugen

I Bornholmerugen tager Tidende hver weekend et vue over den forgangne uges begivenheder – hvad var væsentligt, hvad husker vi, hvem satte dagsordenen?

Tour de France er slut – Danmark vandt – Magnus Cort donerer fire cykler til cykelklub i Nexø – og hvad så? Er der overhovedet noget at skrive om i ugen der gik?

Jo, det er der, og bedre sent end aldrig: I denne uge kom klimakrisen for alvor til Bornholm. Det har i den forgangne uge været så smeltende varmt på både midtøen og ved kysterne, at man har følt sig hensat til en global sauna uden udgang.

Alle vinduer har stået pivåbne, døre er smækket op og i, gardiner er fløjet ud og ind – og lige meget har det hjulpet. Det har bare været varmt som en stenørken siden juni, kun afbrudt af lidt stormvejr hist og her. Man er blevet vækket midt om natten af et drakonisk tordenvejr, man er stået op til gråvejr og man har tænkt: Juhuuu, nu bliver det køligt. Men nej. To timer senere er lummerheden tilbage. Solen brager ned, bilen føles som et af Putins kørende krematorier, og kun turisterne vover sig trodsigt ud af skyggen.

Nyheder har der da også været et par stykker af, hvis man ellers har orket at åbne avisen eller gå på nettet med sine fugtige fingre og sveden drivende ned ad panden.

Læg i den forbindelse mærke til, at vi journalister heroisk har trodset hedebølgen og bevæget os ud i stort set alle afkroge af vores dejlige ø. I løbet af de seneste fire uger har Bornholms Tidende kastet anker i blandt andet Gudhjem, Aarsdale, Svaneke, Nexø, Pedersker, Sandvig, Snogebæk, Vang og Lynetteholm.

Sidstnævnte dog mest i overført forstand, for der er ikke rigtig noget at skrive om endnu fra den planlagte kunstige ø nordøst for Amager. Indtil videre er den kun streger på et kort.

Derfor gør vi, som mennesker altid har gjort: Vi bekymrer os på forhånd. For miljøkonsekvensundersøgelsen har vist, at halvøen vil nedbringe vandgennemstrømningen gennem Øresund med – hold fast – 0,25 procent og salttilførslen md 0,23 procent!!

Spørgsmålet er så, om udslippet fra den kommende hovedstadsudvidelse kan slå livet yderlige ihjel i Østersøen? Det vil en ny undersøgelse formentlig afsløre, men man kan jo godt frygte, at det vil blive svært. Man kan trods alt kun dø én gang i vores del af verden, medmindre nogen har opsat en hjertestarter lige rundt om hjørnet.

Den altid velorienterede Anna Sofie Poulsen fra naturfredningsforeningen talte i torsdagsavisen om the tipping point. I gamle dage hed det bare the point of no return, men spørgsmålet er det samme: Vil 0,23 procent mindre salt til Østersøen slå den sidste rest af liv i vores smukke hav ihjel? Vil det være dråben, der får brakvandet til at vende bunden i vejret og sige tak for denne gang, vi lukker Østersøen og går hjem?

Det vil det næppe. Men da det i forvejen er svært at være ubekymret miljøaktivist, så kan man da godt forstå, at projektet skaber lidt panderynker ude i klimakampens fortropper. En kunstig halvø ... det lyder jo umiddelbart helt tilforladeligt. Herregud, hvis den er kunstig kan den vel ikke være særlig stor? Når man så indser, at Lynetteholm nærmest er en ny landsdel, der arealmæssigt er tæt på at overflødiggøre Øresundsbroen, får man sgudda endnu mere sved på panden! Og 0,23 procent? Hvordan i alverden er klimafornægterne nået frem til det tal??

Klimakrisen ramte også kommunalbestyrelsen i den forgangne uge. Her kom det frem at heden havde fået den forholdsvis nykronede borgmester til at glemme at bestille et revideret sparekatalog. Bare fordi kommunen nu skal spare 175 millioner i stedet for 43. Det ville være bøvlet, lød svaret. Alle er gået på ferie.

Hmm ... tænker man så, mens man klør sig i sit fugtige hår. Alle, der har bare en lille smule flair for tal vil tænke: Det lyder mærkeligt. Ingen borgmester ved sine fulde fem vil slå den slags hen som en bagatel, uden at der stikker noget under. Og da slet ikke en konservativ borgmester. De konservative er som bekendt særligt konservative, når det gælder økonomi. Man må ikke trække over!!

Vores bud er enkelt. Borgmesteren har talt med nogen, som har sagt noget, stillet noget i udsigt, næsten garanteret noget – eller måske ligefrem lovet noget – mens borgmesteren på sin side har svoret ved sin hellige motorcykel, at han ikke vil sige et ord om sagen før den 1. september, hvor fordelingen af midlerne fra den særlige pulje for særligt udsatte kommuner offentliggøres.

Det må være grunden. Eller også har borgmesteren fået hedeslag. Hvilket vi her på redaktionen har fuld forståelse for. Det kan ramme alle partier.

Der var noget for alle sanser i den forgangne uge, som bød på ildelugtende slam og nye opdagelser i sagen om et stråtækt hus mellem Muleby og Hasle. Ingen af delene bliver bedre i en hedebølge. Selv fluerne faldt lodret gennem den varme luft, da slammen fra Beofs lager i Knudsker blev gravet op. Der skal kalk på, lød det fra Claus M. Andersen, direktør på det lokale varmeværk. Hvordan kalk får slam til at holde op med at lugte af lort, det er en helt anden historie, som vi siger.

Klimakrisen bredte sig slutningen af ugen til Mikkeller i Aarsdale, hvor man valgte at indstille produktionen af burgere på grund af en lidt for varm påtale fra Fødevarekontrollen. Eller også var det på grund af manglen på kompetent personale? Eller begge dele? Det finder vi nok aldrig rigtig ud af, selv om vores reporter gjorde alt hvad han kunne for at komme til bunds i sagen. Restauratører har, som vi efterhånden er blevet bekendt med et par gange hen over sommeren, en tendens til at servere lige præcis hvad der passer dem hvor det passer dem her på øen.

Branden i stråtaget på Hvide Hus var menneskeskabt, viste brandteknikernes undersøgelser. Nu efterlyser politiet vidner og vi andre spørger, mens vi roder efter posen med isterninger i fryseren, hvem i alverden der kan finde på at sætte ild i taget på en fin lille bygningsperle mellem Hasle og Muleby midt i en hedebølge? Har vi det ikke varmt nok i forvejen?

I Sverige går man mere konstruktivt til klimakrisen. Buschaufførerne i Skånetrafikken har valgt at iføre sig nederdel, i protest mod at de ikke må have shorts på, når de kører bus gennem hedebølgen. Det initiativ vil vi gerne støtte. Klimakrisen kalder på flere let påklædte chauffører og færre let antændelige gemytter.