Den ene af de to fortæller, at han efter et par smøger blev ringet op af sin far, som fortalte at aftensmaden var klar, hvorefter han tog hjem til familien og spiste aftensmad, og at han i øvrigt var ganske overrasket, da han blev anholdt i slutningen af oktober, da han ikke anede noget om, hvad der var sket.
For de to, der ikke er statsborgere i Danmark, gælder det, at det i byretten blev vurderet, at det ville være i strid med menneskerettighedskonventionens artikel otte at udvise dem for bestandig.
Den omhandler retten til respekt for familie- og privatliv, og det vurderedes på daværende tidspunkt, at den ret ville blive krænket ved at udvise de unge mænd på nu 20 og 22 år, som begge er enlige og uden børn. Det er imidlertid den vurdering, Anklagemyndigheden ønsker at få omgjort.
De tre er for retten fra mandag og frem til senest torsdag, hvor dommen forventes at falde på ny.