Unge festede ved velkomstcenter

NOTITS | KRIMI | RØNNE | Søndag 30. april 2023 • 08:32
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | RØNNE | Søndag 30. april 2023 • 08:32

For anden dag i træk måtte politiet lørdag aften køre til Bornholms Velkomstcenter på Rønne Havn, hvor en gruppe unge festede klokken 22.48.

Vagthavende fortæller, at patruljen traf 13 unge mennesker, hvor den yngste var 12 år.

Noget lignende udspillede sig fredag aften, hvor der også var meldinger om glasskår i området. I første omgang fortalte politiet, at de unge ryddede op efter sig selv. Efterfølgende har vagthavende talt med velkomstcentret, som fortæller, at der ikke var ryddet helt op.

– Velkomstcentret gider det ikke. Det er ikke meningen, man skal sidde dernede og feste om aftenen. Det er privat område beregnet til turisterne i dagtimerne, fortæller vagthavende.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT