Først blev Rønnevej i Aakirkeby kontrolleret, og her fangede politiet fem bilister, som kørte for hurtigt.
På vejen må man køre 60 kilometer i timen, og den hurtigste fartovertræder kørte 80 kilometer i timen.
Senere på morgenen foretog politiet fartkontrol på Nordre Ringvej i Rønne, og her var der ligeledes fem bilister, som kørte for hurtigt. Den højeste fartovertrædelse blev målt til 73 kilometer i timen på vejen, hvor man må køre 50. Derfor kan bilisten se frem til et klip i kørekortet.
Tirsdag var der desuden to køretøjer, som fik inddraget nummerplader af politiet, fordi køretøjerne ikke havde overholdt fristen for, hvornår de skulle synes.