Leder af Ø-arkiv efter afsløring: Vi skal ændre teksten

Karl Edvard Nielsen hyldes blandt andet på Davidstatuen i Almindingen som frihedskæmper under 2. verdenskrig, men ifølge nye oplysninger var han landsforræder.

Efter alt at dømme var det held i uheld for bornholmske Karl Edvard Nielsen, når han havnede på den "rigtige" side af historien efter sin brutale død den 3. november 1944 i ejendommen Torslunde Bygade 28 i Ishøj.

Som omtalt i Tidende forleden bankede soldater fra den nazistiske besættelsesmagt på døren i stueetagen, og da bornholmeren åbnede døren, men vendte sig rundt for at flygte ved synet af de skydevåben, der var rettet mod ham, affyrede soldaterne en dødbringende salve af projektiler.

Historien blev udlagt, som at tyskerne kom efter Karl Edvard Nielsen, fordi han var modstandsmand, men i realiteten boede modstandsmanden på 1. salen, så soldaterne havde altså fat i den forkerte mand, og Karl Edvard Nielsen var da også rent faktisk "sabotagevagt" i tyskernes tjeneste, idet han arbejdede som bevæbnet vagt ved et vandværk.

Hans hustru, Helga, har da også sidenhen udlagt hans flugtforsøg som afstedkommet af, at han troede, det var modstandsbevægelsen, der kom efter ham.

Ikke desto mindre blev den officielle historie altså, at han var en modstandshelt, og den dag i dag ligger bornholmeren begravet i Mindelunden i Ryvangen sammen med godt 100 andre faldne modstandshelte fra krigens tid, deriblandt velkendte koryfæer som Flammen, Citronen og Kim Malthe-Bruun.

Det er den tidligere politimand, forfatteren Martin Q. Magnussen, der har gravet de nye oplysninger frem i Rigsarkivet i forbindelse med, at han har har skrevet den just udkomne bog "Den falske løjtnant – den sande historie om storstikkeren Sven Hazel".

Martin Q. Magnussen sagde blandt andet i artiklen i Tidende forleden om Karl Edvard Nielsen:

– Det var hans opgave at bekæmpe modstandsbevægelsen ved det vandværk, han beskyttede, og havde han overlevet krigen, var han blevet dømt som landsforræder.

Ud over æren ved at være begravet i Mindelunden er Karl Edvard Nielsen også en af de i alt fire modstandsfolk, som i Almindingen nævnes på en Davidstatue støbt i bronze, stillet på en sokkel af granit med de fire navne indgraveret, og hvor hans fornavn dog fejlagtigt er stavet "Carl". De tre øvrige er Kjeld Frederiksen, Jens Peter Funk Lind og Thor Vang.

Vi tjekker

Søger man på Bornholms Ø-arkiv og Karl Edvard Nielsens navn på internettet fremgår det, at:

"Alle fire var mænd, der mistede livet i frihedskampen under anden verdenskrig".

Men den konstatering kan ikke længere stå alene, mener Anette Eriksen, som er leder af Bornholms Ø-arkiv, og det samme vil gælde samtlige de steder, arkivet eventuelt nævner Karl Edvard Nielsen, slår hun fast.

– Det er jo nye informationer, der nu er kommet frem, og jeg havde i hvert fald ikke hørt om dem før, siger hun.

– Det er klart, at vi lige er nødt til at tjekke op på hans historie, men så tænker jeg da også, at vi nok kunne finde på at gå ind og lave nogle tilføjelser, hvor det er relevant. Vi vil nok ikke nødvendigvis ændre det, vi tidligere har skrevet, men altså lave nogle tilføjelser til, hvad der står. For det er jo også en del af historien, at man hidtil har opfattet hans rolle i krigen, som det har været tilfældet.

– Jeg har været inde at tjekke, hvad der står på bornholmer.dk om ham, og der har man afskrevet, hvad der er nedfældet i kirkebogen ved hans død, så der står jo også noget om, at han flygtede fra Gestapo og blev dræbt. Der tror jeg godt, vi kunne finde på at gå ind og skrive, at nye informationer fortæller en anden historie. Grundlæggende skal vi ikke ændre på, at man har haft en anden opfattelse af begivenhederne, men man kan tilføje, at nyere forskning viser sådan og sådan. Og det mener jeg, at vi skal gøre der, hvor vi i vores regi nævner ham, siger Anette Eriksen.