Flere års fængsel for pistoldrama på hospitalet: 'Jeg er vanvittigt ked af det'

NYHED | ABONNENT | 29. MAR 2023 • 18:49
Jesper Gynther
Journalist
NYHED | ABONNENT
29. MAR 2023 • 18:49

En 33-årig mand fra Rønne blev onsdag idømt to år og syv måneders ubetinget fængsel for i januar på Bornholms Hospital at have fremsagt trusler mod to politibetjente og forsøgt at fravriste deres tjenestepistoler. Den dømte erindrer intet om episoden og valgte at anke dommen.

– Det er skræmmende at høre, synes jeg.

Sådan sagde den 33-årige rønnebo, da han havde hørt vidneudsagnene fra de to betjente, som han stod tiltalt for at have udsat for trusler og forsøgt at fravriste deres tjenestepistoler.

Episoden fandt sted søndag nat den 15. januar omkring klokken 3.55 på Bornholms Hospital i Rønne. Den tiltalte kan dog ikke selv huske noget af det.

Han forklarede, at han havde taget alene i byen og "drukket meget" tidligere på aftenen, da han var ked af, at hans kone (og moren til deres etårige barn) havde smidt ham ud og ville skilles.

Det næste, han kan han huske, er, at han om onsdagen – tre dage efter hændelsen – vågnede op på psykiatrisk afdeling, hvor han var indlagt i alt 14 dage.

Truede med selvmord

Vidneberetningerne fra de to politibetjente kastede til gengæld mere lys over, hvad der skete den nat i januar.

Betjentene forklarede, at vagthavende havde fået et opkald fra tiltalte, som havde sagt, at hvis ikke politiet kom og kørte ham til psykiatrisk afdeling, så ville han slå sig selv ihjel. Derfor blev betjentene kørt til Store Torv i Rønne, hvor tiltalte lå krøllet sammen på jorden i fosterstilling i et overdækket rum ved siden af Meny.

Tiltalte lå med lukkede øjne, men efter et par minutter lykkedes det betjentene at komme i kontakt med ham, og han gav udtryk for, at han ikke ønskede at leve mere, da konen havde forladt ham.

– Når folk har drukket, er det svært at forstå, hvor seriøst det er med selvmordstanker, men han virkede oprigtigt ked af det, og han ville til psykiatrisk afdeling og tale med en læge, forklarede den ene af betjentene, som på dette tidspunkt opfattede tiltaltes opførsel som stille og rolig.

Betjentene kropvisiterede ham, men fandt intet udover hans mobiltelefon, og derefter kørte de ham til akutmodtagelsen på Bornholms Hospital i Rønne.

Suicide by cop

Mens de ventede på lægen, prøvede betjentene at berolige ham.

– Han fortalte, at han havde en søn omkring et år gammel. Jeg siger så, at han har noget at leve for, for det er vigtigt at være der for hans opvækst, fortalte den ene betjent.

Forsøget på at berolige ham virkede dog ikke, for lige efter spurgte han, om de kender til "suicide by cop". Det fik den ene politibetjent til at skære igennem.

– Jeg siger, at jeg synes ikke, han kan være bekendt at udsætte et andet menneske for det. Det, han siger, føles truende, for det betyder, at et menneske ønsker, at politiet skal skyde ham.

– Han bliver lidt stille, som om han godt kan forstå, at det ikke er så fedt at sige det, forklarede betjenten.

Lidt senere rejste han sig op, gik mod bagvæggen og begyndte at rode i et skab med plaster og andre ting, der ikke skal være låst inde på hospitalet. Betjentene fik ham til at sætte sig ned igen trods lidt modstand, og i samme øjeblik kom lægen ind ad døren.

Lægen undersøgte ham, gik igen, og betjentene blev så for at holde øje med ham, indtil lægen kom tilbage.

Prøvede at få fat i pistoler

På dette tidspunkt stod den ene betjent ved døråbningen, og den anden ved sengen, og de kunne se på ham, at han begyndte at udvise en aggresiv adfærd.

– Det føles, som om han kigger på os med onde øjne. Han kniber øjnene lidt sammen og ser særligt vred ud, mens han kigger fra den ene til den anden, forklarede den ene betjent.

– Han ville gerne have situationen blev optrappet, så det blev suicide by cop. Jeg tænkte, at for at opnå det mål er han nødt til at være truende, for at vi skal skyde ham, forklarede den ene betjent og oplyste, at han dernæst spurgte, om nogle af dem havde børn. Betjentene vurderede, at han spurgte om det, fordi han ville beslutte sig for, hvem af dem, han skulle angribe - nemlig betjenten uden børn.

Betjentene så derefter, at han tog venstre hånd ind i jakken for at lade som om, han havde noget farligt inde i jakken. Det vidste betjentene dog godt, at han ikke havde, fordi de allerede havde kropsvisiteret ham. Betjenten nær sengen blev dog i tvivl, om de har kropsvisiteret ham ordentligt nok, og bad ham derfor om at tage hånden ud af jakken.

Men i stedet for at adlyde, rejser han sig op fra sengen og gik imod betjenten nær sengekanten.

– Idet han rejser sig op, siger han, at han er ked af det, der kommer til at ske nu, fortalte betjenten, som stod ved døråbningen.

Betjentene forklarede, at han først prøvede at få fat i den enes tjenestepistol, og dernæst den andens (begge var skarpladte), men grundet dobbeltsikringen, kunne han ikke få den ud af hylsteret.

– Jeg føler, vi er i fare, fordi han vil have fat i min pistol, forklarede den ene betjent, som fik slået hans hånd væk og dernæst blev nødt til at bruge peberspray og trykke hårdt på hans håndled, før han faldt til ro og indvilligede i at samarbejde.

Vanvittigt ked af det

Den 33-årige mand blev anholdt, og den følgende morgen blev han afhørt. Ifølge afhøringsrapporten forklarede han, at han havde taget en bytur for at komme væk fra det hele, og at han havde selvmordstanker, fordi konen havde forladt ham. Men fordi de havde en søn sammen, så var det ikke muligt for ham at begå selvmord.

Afhøringen har han dog heller ingen erindring om, forklarede tiltalte, som udtrykte anger efter at have hørt vidneudsagnene.

– Jeg er vanvittigt ked af det, og det er noget frygtelig noget, der er sket, og jeg beklager mange gange. Jeg havde ikke til hensigt at skade nogen, sagde tiltalte, som nægtede sig skyldig i anklagerne.

Forsvarsadvokat Peter Vang fortalte, at Kriminalforsorgen har vurderet, at tiltalte i januar var udsat for en akut opstået belastning i hjernen, som resulterede i en krise, men at han aldrig havde haft til hensigt at skade de to politifolk, men udelukkende havde til hensigt at skade sig selv.

Han argumenterede for, at det ikke er en trussel at referere til suicide by cop, og at der kunne være tale om en tilfældig berøring af betjentenes pistoler. Derfor mente han, at tiltalte skulle frifindes.

– Der er tale om en depression, som har udmøntet sig i denne vanvittige episode denne aften, hvor det hele brænder sammen for ham.

– Det var utrygt og dumt, men de (betjentene, red.) opfattede ham jo ikke som farlig, sagde han og appellerede om rettens mildeste straf, hvis den fandt ham skyldig, herunder at straffen gøres betinget.

– For tiltalte vil det få uoverskuelige psykiske konsekvenser for ham, og det vil ikke hjælpe ham i fremtiden, sagde han.

Peter Vang oplyste desuden, at tiltalte aldrig tidligere har været i konflikt med politiet, og at han har været i fast arbejde siden 2014 - lige nu som chauffør hos et transportfirma. Tiltalte har ikke haft blackouts siden hændelsen i januar, og har nu fået det meget bedre, fundet en ny bolig og er blevet enig med kommunen om skilsmissen.

– Han har generelt levet et ordentlig og anstændigt liv hele vejen igennem, sagde forsvarsadvokaten.

Enig domsmandsret

Anklageren fandt tiltaltes påstand om ikke at kunne huske noget for "dybt utroværdig", ligesom han mente, at der er en implicit trussel, når man refererer til suicide by cop, da betjente kun vil skyde en person, hvis de føler sig i stor fare.

Anklageren mente også, at der var tale om et bevidst forsøg på at få fat i betjentenes pistoler, og at det var irrelevant, at forsøget mislykkedes.

– Tiltalte har skabt fare på det her hospital for både sig selv og dem, der var tilstede, sagde anklager Mads Larsen.

– Hvad var der sket, hvis han havde lykkedes med at hive en af de pistoler op af hylsteret? Havde han så skudt sig selv eller betjentene eller havde den bare gået af og ramt en eller anden? spurgte anklageren, som argumenterede for, at tiltalte skulle idømmes to år og ni måneders ubetinget fængsel.

Tiltalte havde ingen afsluttende bemærkninger, inden dommeren og de to lægdommere gik ud for at votere.

De kom tilbage efter en times tid, og her fortalte dommer Andreas Greijmer Husum, at en enig domsmandsret har fundet tiltalte skyldig i alle tre forhold, og at straffen skal være ubetinget fængsel i to år og syv måneder, og at tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte valgte at anke dommen, som derfor skal for landsretten på et senere tidspunkt.