42-årig dømt for vold: Knuste et ølglas i hovedet på 26-årig
Tirsdag faldt der dom i en lidt speciel sag i Retten på Bornholm.
Her blev en 42-årig mand dømt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, men efter den grønlandske kriminallov.
Den 42-årige, som bor i Rønne var nemlig tiltalt for at have overfaldet en 26-årig mand foran en beværtning i Nuuk i Grønland, og det gik ifølge anklageskriftet, som Bornholms Tidende har fået aktindsigt i, ganske voldsomt for sig.
Her skulle han have hevet, skubbet og fastholdt den 26-årige, slået hans hoved ned i et bord, taget kvælertag og slået ham i hovedet med et ølglas mindst tre gange, så det knustes.
Den forurettede pådrog sig behandlingskrævende skader, og den tiltalte blev altså tirsdag idømt tre måneders betinget fængselsstraf med 12 måneders prøvetid.
Han skal desuden udføre 80 timers samfundstjeneste indenfor de næste seks måneder, være under tilsyn af Kriminalforsorgen, og så skal han betale 1.610 kroner i erstatning til den forurettede.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration