Revisionsret opdager manglende kontrol med statsstøtte i EU

EU har lempet reglerne for statsstøtte efter corona. Nu halter kontrollen med støtten, mener revisionsret.

Statsstøtten kan nemlig give nogle virksomheder store fordele. Dermed kan konkurrence blive forvredet på det indre marked.

På grund af corona-nedlukningerne og krigen i Ukraine valgte EU dog midlertidigt at lempe reglerne.

Det åbnede for, at Danmark og de øvrige 26 EU-lande kunne give penge til virksomheder, så de klarede sig igennem epidemien og krigen.

Det har fastholdt arbejdspladser. Men det har også skabt problemer.

Det er konklusionen i en beretning, som Den Europæiske Revisionsret offentliggør onsdag.

Den Europæiske Revisionsret har til opgave at kontrollere, at EU-midler indsamles og anvendes korrekt.

- EU skal holde statsstøtten under kontrol for at beskytte vores indre marked og sikre fri og fair konkurrence, selv i krisetider, siger George Hyzler.

Han er medlem af revisionsretten og ansvarlig for beretningen.

Beretningen peger på manglende kontrol med de mange milliarder, som EU-landene har udbetalt til virksomheder.

- Borgerne skal kunne være sikre på, at den ydede statsstøtte faktisk er nødvendig. Og at de kortsigtede løsninger, der anvendes, ikke skader vores indre marked i sidste ende, siger George Hyzler.

Som følge af de mere lempelige regler blev statsstøtten i EU ifølge beretningen næsten tredoblet.

Før corona og krigen i Ukraine blev der samlet givet omkring 120 milliarder euro om året i statsstøtte på tværs af EU.

Det steg til 320 milliarder euro i både 2020 og 2021. Derefter faldt det ifølge beretningen til 230 milliarder euro i 2022.

Problemet er ifølge revisionsretten, at statsstøtten ikke altid blev givet på et "veldefineret" grundlag. Og den var heller ikke altid målrettet de virksomheder, der var hårdest ramt.

EU-Kommissionen bærer ifølge beretningen en del af ansvaret. For at hjælpe EU-landene foretog EU-Kommissionen "hurtige" vurderinger af statsstøtten.

- Sommetider traf Kommissionen afgørelser uden at have nærmere oplysninger om de finansieringsmekanismer, der i sidste ende blev indført, hedder det i beretningen.

Under kriserne reducerede EU-Kommissionen desuden bevidst sin overvågning af statsstøtten. Det giver fortsat problemer:

- Endelig bemærker revisorerne, at der i øjeblikket ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til, hvem der modtager statsstøtte.

- Navnlig fremlægger medlemsstaterne ikke fuldstændige og pålidelige data om den støtte, som de reelt har ydet. Dette hæmmer Kommissionens overvågning af støtten, hedder det i beretningen.

Den kommer ironisk nok på et tidspunkt, hvor EU beskylder Kina for at give urimelig statsstøtte.

Ifølge EU-Kommissionen forvrider Kina blandt andet konkurrencen på markedet for elbiler med urimelig statsstøtte.

/ritzau/