EU-præsident ser tegn på enighed om konkurrenceevne i EU

EU vil om to uger vedtage en aftale om konkurrenceevne, fremgår det af udkast til topmødekonklusioner.

Sådan lyder det fra EU's afgående præsident, Charles Michel, i et interview med det europæiske samarbejde mellem nyhedsbureauer, European Newsroom, som Ritzau er en del af.

Efter ti år på posten træder Charles Michel snart tilbage. Han bliver afløst af Portugals tidligere premierminister António Costa.

Charles Michel har dog tiltro til, at han på sit sidste EU-topmøde om to uger i Budapest kan være med til at få en stor aftale om EU's konkurrenceevne på plads.

Aftalen skal imødegå den dystre udvikling, hvor EU i de sidste to årtier er skrumpet som del af verdensøkonomien. Her er Kina og USA til gengæld buldret frem.

- Jeg håber, at vi på topmødet i Budapest vil tage et afgørende skridt mod at styrke væksten og konkurrenceevnen og udbygge det indre marked, siger Charles Michel.

Og det ser ud til at ske. I hvert fald, hvis man skal tro det udkast til konklusioner fra topmødet, som lige nu cirkulerer i Bruxelles.

Her lægges der op til enighed om en række punkter, der tilsammen vil udgøre en ny aftale om konkurrenceevnen.

- Vi opfordrer alle EU-institutioner, medlemsstater og interessenter til hurtigst muligt at implementere og levere denne nye europæiske aftale om konkurrenceevne, hedder det i udkastet.

Udkastet kan blive ændret undervejs i forhandlingerne. Men Charles Michel opfordrer især til, at der bliver gennemført to vigtige idéer fra den rapport, som den tidligere premierminister for Italien Enrio Letta har afleveret.

Sammen med en lignende rapport fra den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi bør den vise vejen frem for EU's økonomi, mener Charles Michel.

Begge idéer handler om at styrke EU's indre marked, der bliver set som motoren for udviklingen af den europæiske økonomi.

Den første idé fra Letta-rapporten er ifølge Charles Michel tanken om en "femte frihed" på det indre marked. Den skal lægge sig til de eksisterende fire friheder: bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.

Den femte frihed gælder forskning, innovation, viden og uddannelse. Ved at integrere den i det indre marked er målet at styrke EU's samlede innovation.

I udkastet til konklusioner fra topmødet lægger EU-landene samtidig op til at bruge fire procent af bruttonationalproduktet inden 2030 på forskning og innovation.

Den anden centrale idé fra rapporten handler om at gennemføre en "Savings and investment union". Den er en bredere udgave af den kapitalmarkedsunion, som EU-landene i årevis har bakset med at få på plads.

- Jeg håber, at de to idéer vil få opbakning blandt EU-landenes ledere på topmødet om to uger, siger Charles Michel.

Det ser ud til at ske, hvis man skal tro udkastet til konklusioner fra topmødet.

- Vi vil forfølge en ambitiøs dagsorden for at opnå en europæisk opsparings- og investeringsunion, som omfatter både bankunionen og kapitalmarkedsunionen inden 2026, hedder det i udkastet.

Datoen er dog sat i parentes som en indikation på, at forhandlingerne om tidsplanen vil fortsætte frem mod og måske på selve topmødet.

Udkastet til konklusioner efterlader dog ingen tvivl om, at EU-landene mener, at det haster med konkret handling.

- Det er bydende nødvendigt, at vi hurtigst muligt lukker innovations- og produktivitetskløften, styrker vores økonomiske modstandsdygtighed og hurtigt høste de fulde fordele af vores indre marked.

- Der er ikke et eneste øjeblik at spilde, hedder det i udkastet.

/ritzau/