BLÅ BOG: Harris kan blive første kvinde på præsidentposten i USA

11. OKT 2024 • 09:00UDLAND

Kamala Harris blev kastet ind i præsidentvalgkampen, da Joe Biden trak sig mindre end fire måneder før valget.

Kamala Harris er USA's første kvindelige vicepræsident, og hvis hun vinder præsidentvalget 5. november, bliver hun den første kvinde, der indtager Det Hvide Hus som amerikansk præsident.

Egentlig var det planen, at præsident Joe Biden skulle stille op til valget for Demokraterne, men i juli trak han sig efter tiltagende spekulationer om, hvorvidt han ville kunne klare endnu en embedsperiode.

Her kun du blive klogere på, hvem Kamala Harris er:

Navn: Kamala Devi Harris.

Født: 20. oktober 1964 i Oakland, Californien.

Datter af: Donald Harris og Shymala Gopalan Harris. Harris kom fra Jamaica, Gopalan kom fra Indien, og de to mødte hinanden under deres studietid på University of California.

Søskende: Maya Harris, født i 1967.

Civilstand: Gift med Douglas Craig Emhoff siden 2014 og stedmor til Ella og Cole Emhoff.

Bopæl: Los Angeles, Californien.

Nationalitet: Amerikaner.

Parti: Det Demokratiske Parti.

Uddannelse:

* 1986: Bachelor i statskundskab og økonomi ved Howard University i Washington D.C.

* 1989: Kandidat i jura ved University of California College of the Law i San Francisco.

Karriere:

* 1990-1998: Vicedistriktsadvokat i Alameda County i Oakland, Californien.

* 1998-2004: Advokat med ansvar for blandt andet familie- og børnesager hos San Franciscos distriktsadvokatkontor.

* 2004-2010: Distriktsadvokat i San Francisco.

* 2011-2017: Justitsminister i Californien.

* 2017-2021: Senator for Californien.

* 2019: Med i feltet om at blive demokratisk præsidentkandidat til valget i november 2020, men trak sig 3. december 2019.

* 2020: Valgt som Joe Bidens vicepræsidentkandidat.

* 2021: Indsat som den første kvindelige vicepræsident nogensinde.

* 2024: Præsidentkandidat for Demokraterne.

Kilder: Kamalaharris.org, State of California Department of Justice, Britannica.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT