Belgien vil stoppe lån til Ukraine hvis tre krav ikke opfyldes

Belgien vil have de øvrige EU-lande til at garantere for lån til Ukraine fra indefrosne russiske midler.

Det fastslår Belgiens premierminister, Bart De Wever, på vej ind til EU-topmøde i Bruxelles.

- Hvis disse tre krav, som, jeg synes, er ganske rimelige, bliver opfyldt, kan vi gå videre.

- Hvis ikke vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt på europæisk plan, på nationalt plan, politisk og juridisk, for at stoppe denne beslutning, siger Bart De Wever.

Belgien er central i sagen, fordi de snart 140 milliarder euro er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Belgien.

Belgien er derfor dybt bekymret for, om det lille land i midten af Europa kan havne med hele regningen, hvis Rusland efter krigen rejser et erstatningskrav.

Han deler dermed ikke statsminister Mette Frederiksens (S) vurdering af, at "næsten er genialt", at man kan betale Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

For regningen ender til sidst hos EU-landene, mener De Wever.

- Jeg ønsker en fuldstændig gensidig fordeling af risikoen, fordi der er en stor risiko. Vi vil blive udsat for enorme erstatningskrav, siger Bart De Wever.

Han peger samtidig på, at Rusland har mulighed for at erklære konkurs mod belgiske og andre europæiske selskaber i Rusland og overtage dem.

- EU-landenes ledere bliver nødt til at forstå, at hvis vi tager Putins penge, så tager han vores penge tilbage.

- Europæiske selskaber vil blive overtaget i Rusland. Vestlige penge, der er indefrosset i Rusland, vil blive taget. Og måske vil lande, der er venligsindet over for Rusland gøre det samme, siger Bart De Wever.

Mens EU-landenes ledere på topmødet ventes at sige ja til at fordele risikoen og tage ansvar for at betale tilbage, hvis det bliver nødvendigt, så kan Bart De Wevers tredje krav blive en hovedpine.

Hidtil har EU-Kommissionen kun lagt op til at gå efter midlerne i Euroclear, fordi de er lettest tilgængelige.

Men flere andre lande opbevarer også russiske midler. De skal også i spil, mener De Wever.

- Alle lande, der har immobiliserede aktiver, skal bevæge sig med os.

- Vi ved, at der er store mængder russiske penge i andre lande, som altid har tiet om det. Hvis vi bevæger os, så skal vi gøre det sammen, siger De Wever.

Det kan dog støde på modstand fra andre EU-lande på topmødet, hvis de ikke ønsker at stille russiske midler til rådighed for et lån.

Bart De Wever er også stærkt kritisk over for, at EU-Kommissionen endnu ikke har fremlagt et juridisk grundlag for beslutningen.

- Dette er aldrig blevet gjort før. Selv under Anden Verdenskrig gjorde vi ikke noget lignende. Så det er ikke en detalje.

- For mig er det første skridt, at man præsenterer det juridiske grundlag for beslutningen. Det har jeg ikke set endnu, siger Bart De Wever.

Før topmødet var håbet, at EU-landenes ledere vil give Belgien forsikringer på topmødet. Det skal åbne for, at EU-Kommissionen kan udarbejde et konkret forslag til lånet.

Først i forbindelse med selve forslaget ventes EU-Kommissionen at levere det juridiske grundlag for indgrebet.

Meldingerne fra Bart De Wever kan dog tyde på, at Belgien måske vil afvente det endelige forslag, før man giver grønt lys.

Dermed må Ukraine i givet fald vente på at få en afklaring om landets økonomi.

EU-Kommissionens forslag bygger overordnet på, at Rusland efter krigen skal betale erstatning til Ukraine. Dermed kan Ukraine så betale lånet tilbage til Rusland.

Logikken er simpel. Men det er langt fra sikkert, at den kan blive til virkelighed.

Det er fortsat uvist, om Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale.

Og det er lige så uvist, om Ukraine overhovedet vil kunne betale lånet tilbage, selv om man får erstatning efter en krig, der har ødelagt veje, broer, kraftværker og sendt millioner af ukrainere på flugt.

Derfor vil Belgien have garantier fra de øvrige EU-lande for, at de samlet vil betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke selv kan.

Det kan i sidste ende betyde, at også danske skatteydere må til lommerne for at betale lånet tilbage til Rusland.

Der er dog reelt ikke andre muligheder tilbage for at hjælpe Ukraine, er erkendelsen i Bruxelles.

Mange EU-lande har ganske enkelt ikke råd til at fortsætte overførslerne til Ukraine, uden at det vil øge deres i forvejen høje statsgæld.

/ritzau/