Mette Frederiksen: Tæt på genialt at få Rusland til at betale Ukraine

EU-landenes ledere kan torsdag tage et vigtigt skridt mod at bruge indefrosne russiske midler til Ukraine-lån.

Der er endnu ikke enighed om det forud for et EU-topmøde i Bruxelles. Men et vigtigt skridt kan blive taget torsdag:

- Det er næsten en genialitet, dem der har fundet på det her, for der er nogle indefrosne russiske midler, som allerede er i Europa.

- Idéen er at lade det være en form for kassekredit, så vi kan overføre til Ukraine, uden at vi europæere skal betale det hele, siger Mette Frederiksen.

EU's egne jurister har sagt nej til, at de indefrosne russiske midler direkte kan overføres til Ukraine.

Juridisk set tilhører de nemlig fortsat Rusland - også selv om landet har forårsaget enorme ødelæggelser i Ukraine.

Derfor foreslår EU-Kommissionen i stedet et "erstatningslån" til Ukraine. Eller en "kassekredit", som statsministeren kalder det.

Ukraine skal så betale "lånet" tilbage til Rusland, hvis Rusland til gengæld betaler erstatning til Ukraine efter krigen.

Det er dog uvist, om Rusland vil gå med til det i en fredsaftale.

Og det er lige så uvist, om Ukraine overhovedet vil kunne betale lånet tilbage, selv om man får erstatning efter en krig, der har ødelagt veje, broer, kraftværker og sendt millioner af ukrainere på flugt.

Derfor må Danmark og de øvrige EU-lande garantere for lånet.

Eller sagt på en anden måde - hvis Ukraine ikke kan betale, så må de danske og andre europæiske skatteydere til lommerne.

- Der skal selvfølgelig være en form for garantistillelse. Men hvis ikke vi går denne vej, så skal vi betale up front.

- For hvis ikke Ukraine kan stå distancen, så er der i vores øjne en risiko for, at Putin bevæger sig videre, siger Mette Frederiksen.

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor det ikke kun er Ukraine, der er presset af krigen. Også mange EU-lande stirrer nu direkte ned i bunden af statskassen.

Tyskland kæmper eksempelvis med svag vækst og mange år med for få investeringer i infrastruktur.

For en række EU-lande er situationen langt værre.

I Frankrig er præsident Emmanuel Macron nu så politisk isoleret, at han for nylig måtte suspendere sin pensionsreform, selv om Frankrigs statsgæld er tårnhøj, og landet kører med årlige underskud, der er næsten dobbelt så høje, som EU's regler tillader.

I Bruxelles er man derfor ikke længere i tvivl - der er kun en vej ud, hvis Europa fortsat skal betale for krigen i Ukraine: Man bliver nødt til at aktivere de indefrosne russiske midler.

Det svimlende beløb på snart 185 milliarder euro er lige nu indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgien er derfor dybt bekymret for, om det lille land i midten af Europa kan havne med hele regningen, hvis Rusland efter krigen rejser et erstatningskrav.

Derfor vil Belgien have garantier fra de øvrige EU-lande for, at de samlet vil betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke selv kan.

Det vil de fleste EU-lande - måske med undtagelse af Ungarn - formentlig sige ja til torsdag.

I et lækket udkast til konklusioner fra topmødet lægges der derfor op til, at EU-Kommissionen "snarest muligt" skal fremsætte et konkret forslag "understøttet af passende europæisk solidaritet og risikodeling".

/ritzau/