Zelenskyj ser mulighed for våbenhvile mens presset øges på Rusland

EU's og USA's sanktioner mod Rusland er vigtige for at øge presset. En våbenhvile er mulig, siger Zelenskyj.

Det er vigtigt for at nå frem til en våbenhvile, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Udmeldingen kommer på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

- Rusland viser ikke tegn på, at de vil stoppe krigen. De angriber vores skoler og børnehaver. Vi skal øge presset på Putin for at stoppe krigen, siger Zelenskyj.

Han hilser det derfor velkomment, at EU og USA inden for samme døgn indfører nye sanktioner.

Trump indfører sanktioner på russiske olieselskaber med henvisning til de manglende fremskridt i forhandlingerne om en våbenhvile.

Samtidig er EU-landene blevet enige om den 19. sanktionspakke mod Rusland.

EU-sanktionerne går blandt andet efter russisk olie og gas og den russiske skyggeflåde.

- Det er hårde sanktioner mod Rusland. Den 19. sanktionspakke er meget vigtig, men de amerikanske sanktioner er også meget vigtige.

- Det er et godt signal til andre lande i verden om at tilslutte sig sanktionerne. Vi har brug for at ramme Ruslands skyggeflåde, indtil Putin vil stoppe krigen, siger Zelenskyj.

Han mener, at en våbenhvile er mulig, hvis presset på Rusland øges.

- En våbenhvile er mulig, selvfølgelig. Vi har alle brug for en våbenhvile. Men vi har brug for mere pres på Rusland for at få våbenhvilen, siger Zelenskyj.

Statsminister Mette Frederiksen (S) glæder sig over, at USA og EU begge strammer sanktionsskruen mod Rusland.

- Det er positivt, at EU i dag får den 19. sanktionspakke på plads, og at amerikanerne melder nye sanktioner ud på olieområdet. Vi har fulgtes ad tidligere på nogle sanktioner. Det gør vi også i dag.

- Det næste skridt skal så være, at Ukraine får de våben, der skal til for, at et europæisk land ikke taber denne krig, siger Mette Frederiksen.

Her ventes EU-landenes ledere torsdag at give grønt lys til et "erstatningslån" til Ukraine taget fra de indefrosne russiske midler.

Lånet på forventet 140 milliarder euro skal efter planen udbetales i rater.

Pengene skal være med til at understøtte Ukraine og landets krigsindsats i de næste to år.

EU-landene bliver dog nødt til at garantere for lånet, hvilket i sidste ende kan betyde, at regningen falder tilbage på de europæiske skatteydere, hvis Ukraine ikke kan betale.

/ritzau/