Folkebevægelsen mod EU er gået i betalingsstandsning

Folkebevægelsen mod EU var senest repræsenteret i EU-Parlamentet i 2019, men har haft økonomiske problemer.

Det oplyser Mette Langdal, der er medlem af forretningsudvalget, mandag til Ritzau.

- Vi har desværre været nødt til at gå i betalingsstandsning. Nu er vi så i færd med at finde ud af, hvad der er op og ned, så det er lidt ude af vores hænder. Men vi har ikke nedlagt folkebevægelsen, fastslår hun.

- Det er jo et spørgsmål om, hvordan vi kommer ud af det med vores kreditorer. Om der overhovedet er basis for det. Om vi kan få lov til at fortsætte, det er ude af vores hænder. Men vi forsøger selvfølgelig at redde stumperne, og vi forsøger også, når vi er igennem alt det her, at genopstå.

Folkebevægelsen mod EU blev grundlagt i 1972, dengang under navnet Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF (forløberen for EU, red.).

Folkebevægelsen mod EU har haft adskillige medlemmer af EU-Parlamentet, men dens seneste medlem, Rina Ronja Kari, blev ikke genvalgt ved EU-parlamentsvalget i 2019.

Det medførte en forværret økonomi i bevægelsen, som nu altså må gå i betalingsstandsning.

Tidligere har personer som Else Hammerich, Jens-Peter Bonde, Søren Søndergaard og skuespilleren Jens Okking siddet i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Folkebevægelsen mod EU var en magtfaktor og opnåede fire pladser - flere end noget dansk parti - da der i 1979 var valg til EU-Parlamentet for første gang.

Bevægelsen opnåede også fire pladser ved valgene i 1984 og 1989, men fra valget i 1994 begyndte man at miste terræn. Det skete også efter dannelsen af Junibevægelsen, som Jens-Peter Bonde skiftede til.

Senere udgjorde Ole Krarup i nogle år en enmandshær i parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

/ritzau/