Trivselsmåling i folkeskolen: 'Vi forstår ikke, hvorfor tallene ser sådan ud'

En ny måling af de danske folkeskoleelevers trivsel viser, at eleverne på Bornholm trives dårligere end gennemsnittet – det er særligt specialskolerne og en enkelt folkeskole, der trækker snittet ned.

På Søndermarksskolen i Rønne knokles der for at skabe et godt undervisningsmiljø med engangerede lærer og pædagoger, en inklusionsvejleder og sågar løbende seminarer med Helle Plauborg, som er lektor og står for kompetenceudvikling i forhold til klasseledelse.

– Vi oplever en skole, der er faldet mere til ro over de sidste fire-fem år. Der var noget uro og utryghed med skolerne, der blev samlet og adskilt, hvor der var usikkerhed omkring, hvad der lige skulle ske, men vi er et sted med overskud til at fokusere på elevernes trivsel, siger Lars Kromann Myhre, som er skoleleder på Søndermarksskolen.

Desværre er det ikke det billede, der tegner sig i den seneste undersøgelse af elevtrivsel på folkeskolerne landet over. Her ligger Bornholms regionskommune nemlig under landsgennemsnittet i trivsel i folkeskolen, og Søndermarksskolen er blandt andet med til at trække snittet ned.

Mens gennemsnittet i hele Danmark ligger på 89,8 procent og det bornholmske gennemsnit ligger på 86,4 procent, så ligger Søndermarksskolen på 78 procent, og det ærgrer skolelederen.

– Vi er så ærgerlige over det, når vi nu går rundt og synes, at vi har sådan en glad og dejlig skole, at det så ikke afspejler sig i tallene. Det er da ærgerligt, at arbejde på en skole og give alt, hvad man har hver dag, og så er det de her tal, der kommer ud. Så skal man forklare sig, men vi forstår simpelthen ikke, hvorfor tallene ser sådan ud, siger Lars Kromann Myhre.

Tager tallene for gode varer

Selvom trivselsindekset har været støt faldende siden 2016, så vil han ikke sætte fingeren på noget, der kan ligge til grund eller som skal ændres for at få vendt den kedelige udvikling.

– Vi vil ikke prøve at forklare det med corona eller generel mistrivsel blandt unge, men vi vil bruge det til at stille skarpt på, hvordan vi kan gøre det bedre, siger han.

– Vi tror på det, vi gør. Vi har en inklusionsvejleder og et team af dygtige lærer og pædagoger, og det er det vigtigste. Vi synes også, at vi trækker på alle de ressourcer, vi har i kommunen. Men vi tror på, at løsningen skal komme ud af noget af det, vi allerede gør, fremfor at det er noget helt nyt eller nogen udefra, der skal hyres ind.

Han mener desuden, at det er meget komplekst at undersøge trivslen på skolerne, og det udfordrer ham, at tallene slet ikke svarer til den virkelighed, som han mener, der er i klasselokalerne og skolegården på Søndermarksskolen.

– Men vi tager tallene 100 procent for gode varer, og vi bruger det som en lup på, hvordan tingene reelt er på vores skole og til at stille skarpt på, hvordan vi kan gøre det bedre.

– Selvfølgelig har vi nogle børn, der ikke trives super godt, ligesom alle andre skoler har det, men vi vil rigtig gerne få alle ind i fællesskaberne, og det synes jeg, at vi arbejder på, forklarer Lars Kromann Myhre.

Han mener, at kommunen har understøttet skolen godt, og han glæder sig over, at det fortsætter, selvom der ikke er så mange penge.

– Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kunne være brug for mere, men riget fattes penge, og det gør skolerne også, siger han.

Arbejder på det

Og kommunen gør faktisk allerede alt, hvad de kan, fortæller viceborgmester Morten Riis (EL), som er formand for skole- og børneudvalget i kommunen.

– Trivsel i grundskolen er noget, vi har vores øjne rettet stift imod, og jeg synes, at man kan se en udvikling. Vi har som kommune ligget væsentligt længere under landsgennemsnittet, end vi gør nu, og det må betyde, at der er noget, der virker, fortæller han.

– Men vi vil selvfølgelig ikke ligge under gennemsnittet, og det arbejder vi på ikke at gøre, siger han.

Han påpeger, at skolerne på Bornholm generelt flugter fint med landsgennemsnittet, og at flere endda ligger over, men de to specialskoler og et par enkelte folkeskoler trækker gennemsnittet ned.

– Man skal selvfølgelig også trives og have det godt på en specialskole, og der skal arbejdes lige så seriøst der, som der skal alle andre steder, men når det er sagt, så er det ofte elever, der i forvejen ikke trives, der skifter til en specialskole eller til heldagsskolen.

At der også er en helt almindelig folkeskole, nemlig Søndermarkskolen, der trækker gennemsnittet ned, det kan der være mange årsager til, men det er op til skolebestyrelsen og skolens ledelse at få lagt en strategi for at vende udviklingen, mener Morten Riis.

– Vi skal sikre gode rammer for skolen. Noget kan selvfølgelig skyldes, at rammerne ikke er gode nok, og så håber jeg, at de siger det til os, for vi arbejder seriøst med at højne trivslen.

På landsplan ligger Bornholm heller ikke i toppen, når det gælder karaktergennemsnittet i afgangseksamen fra folkeskolen, og så kniber det lidt med at få dannet en solid bro mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Men håbet er, at de parametre følger med op, når der arbejdes intensivt på trivsel i grundskolen.

– At trives og at få et fagligt udbytte hører sammen, og så er vi på Bornholm rigtig gode til de erhvervsfaglige uddannelser, siger Morten Riis.

Elevtrivsel i folkeskolen

Folkeskolerne på Bornholm halter bagefter landsgennemsnittet, når det handler om elevernes trivsel.

I de danske folkeskoler er der nemlig 89,8% af eleverne, der har høj trivsel, mens tallet på Bornholm kun ligger på 86,4%

Tallene for de enkelte skoler på Bornholm:

Søndermarksskolen: 78%

Kongeskærskolen: 88,8%

Paradisbakkeskolen 89,1%

Hans Rømer Skolen: 92,6%.

Svartingedal Skole: 90,7%

Åvangsskolen: 84,6%

Heldagsskolen: 75,9%

Kildebakken (specialskole): 69,2%

Det gennemsnitlige karaktergennemsnit for de bornholmske afgangselever er desuden også lavere end landsgennemsnittet, der ligger på 7,4 mod 7,6.

Og så er der en negativ forskel fra landsgennemsnittet på ikke mindre end 13 procentpoint i antal bornholmske unge, der er startet på en videregående uddannelse 15 måneder efter udgangen af 9. klasse.

På landsplan er det nemlig 86,10% og 73,10%

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk, KL.dk